Artiklen diskuterer problemer ved udnyttelsen af Ømålsordbogens samling af skriftlige dialektoptegnelser med særlig henblik på samlingen som lydhistorisk kilde. Samlingen er righoldig og indeholder mange unikke oplysninger der ikke er overleveret i andre kilder. Det er imidlertid en heterogen samling, der må vurderes kildekritisk i forhold til de vilkår den er blevet til under. Efter en redegørelse for optegnelsestyper og metoder giver artiklen eksempler på tolkningsproblemer som den heterogene udtalebeskrivelse kan medføre, og viser, med udgangspunkt i udvikling af glda. iū i sjællandsk, hvad samlingen kan bidrage med og hvad ikke.