Danske Talesprog 2 

Jann Scheuer: Rytmisk tale og kaskaderespons - om dialogisk prosodi i en medarbejdersamtale.
Side: 1.

Minimal respons, de ord man siger mens man lytter til en andens tale, ikke så meget for at tage ordet som for at vise at og hvordan man hører efter, er et mere komplekst og mere dialogisk sprogligt fænomen end konversationsanalytiske sprogforskere oftest giver udtryk for. Forfatteren argumenterer gennem et studie af rytmik i tale og respons for at rytmik i minimal respons kan udtrykke relativt nuancerede holdninger til, og derigennem være medskabende for, den tale responsgiveren lytter til.

Asgerd Gudiksen: -vorn's lydlig form.
Side: 27. 

Artiklen redegør for  vorn's lydlige form i de danske dialekter både ud fra en synkron og en diakron synsvinkel. Artiklen bygger på materiale excerperet i de danske dialektarkiver.  -vorn er udviklet af woren, wuren (perfektum participium  af vorde).  -vorn  forekommer både med  en assimileret form, -von og en uassimileret, -vorn. Lydret skulle man vente udelukkende uassimilerede former, men grammatikalisering medfører ofte  udtryksmæssig reduktion. Det der derfor snarere er overraskende, er at vorn ofte har uassimileret form i dialekter hvor assimilering  af  rn > n forekommer.  Artiklen diskuterer om det kan være et oprindeligt forhold, eller om der foreligger restitution. Beskrivelsen af især vokalismen kompliceres af at det  undertiden er usikkert hvordan de optegnede former skal tolkes. Analysen af -vorn illustrerer således de vanskeligheder  der er forbundet med at analysere et tidligere optegnet materiale  præget af forskellige  optegnerkonventioner, og samspillet mellem lydudvikling og morfologiske processer.

Marie Maegaard: 'Jeg er da stolt af at jeg er sønderjyde - altså sådan forholdsvis!' Om sprogbrug og sprogholdninger hos sønderjyske unge.
Side: 77.

I artiklen præsenteres resultatet af en undersøgelse af sønderjyske unges sprogbrug og sprogholdninger. Jeg redegør for variationen mellem sønderjysk og rigsdansk hos mine informanter og argumenterer for, at de unge benytter træk fra de to varieteter som diskursmarkører både globalt og lokalt i samtalerne, men at det dog ikke giver god mening at tale om kodeskift. En dialektmasketest foretaget på Tønder Gymnasium og Tønder Tekniske Skole viser endvidere, at de unge langt fra er positivt stemt over for den lokale sprogbrug, men tværtimod vurderer den lavest på stort set alle skalaer. Til gengæld vurderes københavnsk sprogbrug meget højt. Dette hænger dårligt sammen med de udsagn informanterne fremsatte om deres holdning til sønderjysk i interviewene, men det vidner om en dobbelthed i sprogsamfundet, hvor man på den ene side er stolt af at være sønderjyde og af at tale sønderjysk, og på den anden side er under stærk indflydelse af det omgivende samfunds standardiseringskrav. Dette ses som tegn på, at den sønderjyske sprogbrug vil blive yderligere udtyndet og at moderne københavnske træk vil komme til at spille en endnu større rolle.

Tidsskriftet udgives af Afdeling for Dialektforskning.