Det er tid til at genforhandle arven fra Beauvoir og se på hvad vi kan tage med fra den højtbesungne men ikke altid læste ’feminismens filosofiske moder’, når vi overvejer forskellige politiske strategier i feministisk teori: skal vi arbejde for at synliggøre det usynlige, kritisere det bestående eller bygge utopiske alternativer? Affirmativ politik eller dialektik, ligestilling eller frigørelse? Jeg vil komme med ét bud på en metodisk indsigt vi kan drage ud af Det andet køn, når vi indsætter Beauvoir i konteksten af den såkaldte franske Hegel-renæssance, fra hvilken hun ofte udelades.