Blandt de problemfilosofiske traditioner udmærker fransk epistemologi sig ved at fokusere på problemets aktive konstruktion. Men problemets katalyserende og konkretiserende effekt skildres ofte som en spontan og intentionel skabelsesproces. Og på grund af den udbredte anti-hegelianisme i fransk tænkning, negligeres dets dialektiske karakter. Jeg argumenterer for at hegeliansk dialektisk logik må spille en væsentlig rolle for at problembegrebet kan blive virksomt for en kritisk analyse ved at se på Jacques Martin, Gaston Bachelard og Louis Althussers respektive forståelser af begrebet.