Sprogændring gennem tre generationer: – fra sønderjysk til mere rigsdansk
Research output: Chapter in Book/Report/Conference proceeding › Book chapter › Communication
Standard
Sprogændring gennem tre generationer : – fra sønderjysk til mere rigsdansk. / Monka, Malene.
Sprog på grænsen: Grenzsprachen. ed. / Ulla Weinreich; Michael Bach Ipsen. København : Modersmål-Selskabet, 2020. p. 161-172 14.Research output: Chapter in Book/Report/Conference proceeding › Book chapter › Communication
Harvard
APA
Vancouver
Author
Bibtex
}
RIS
TY - CHAP
T1 - Sprogændring gennem tre generationer
T2 - Dialekter i grænselandet
AU - Monka, Malene
PY - 2020/9/1
Y1 - 2020/9/1
N2 - Sprogligt set er grænselandet mellem Danmark og Tyskland kendetegnet ved en interessant og broget historie. De omskiftelige nationale tilhørsforhold har haft stor betydning for sprogbrugen i det, der i dag er Sønderjylland. Historien har haft betydning for, hvornår man gik fra at tale det ene til det andet sprog og fra den ene eller anden dialekt i de forskellige egne, men også for at sønderjysk i dag er den dialekt, der står stærkest i Danmark. Artiklen giver en oversigt over resultaterne af en ny undersøgelse af brug af dialekt tre forskellige steder i Danmark, der viser, at det kun er unge i Sønderjylland, der bruger dialekt som deres umarkerede hverdagssprog. Herefter fokuserer artiklen på årsagerne til, at det forholder sig sådan og slutter af med et bud på, hvordan det kommer til at gå sønderjysk i fremtiden.
AB - Sprogligt set er grænselandet mellem Danmark og Tyskland kendetegnet ved en interessant og broget historie. De omskiftelige nationale tilhørsforhold har haft stor betydning for sprogbrugen i det, der i dag er Sønderjylland. Historien har haft betydning for, hvornår man gik fra at tale det ene til det andet sprog og fra den ene eller anden dialekt i de forskellige egne, men også for at sønderjysk i dag er den dialekt, der står stærkest i Danmark. Artiklen giver en oversigt over resultaterne af en ny undersøgelse af brug af dialekt tre forskellige steder i Danmark, der viser, at det kun er unge i Sønderjylland, der bruger dialekt som deres umarkerede hverdagssprog. Herefter fokuserer artiklen på årsagerne til, at det forholder sig sådan og slutter af med et bud på, hvordan det kommer til at gå sønderjysk i fremtiden.
M3 - Bidrag til bog/antologi
SN - 978-87-994137-8-2
SP - 161
EP - 172
BT - Sprog på grænsen
A2 - Weinreich, Ulla
A2 - Ipsen, Michael Bach
PB - Modersmål-Selskabet
CY - København
Y2 - 5 October 2019 through 5 October 2019
ER -
ID: 239521083