I en globaliseret verden præget af mobilitet og kommunikation over store afstande er det fortsat væsentligt, hvor mennesker kommer fra, og hvor de orienterer sig hen – også i forhold til deres sproglige praksis. I sin ph.d.-afhandling viser Skovse med afsæt i etnografiske studier blandt unge i en sønderjysk landsby og i Odense-forstaden Vollsmose, hvordan deltagerne bruger sproglig variation som ressource i sociale positioneringer; som led i at hævde tilhørighed til det lokale sted og som led i at vise, hvor de orienterer sig hen i fremtidigt øjemed. Hun viser desuden, hvordan sproglig praksis og hverdagsmobilitet hænger sammen på komplekse måder, der involverer ideologiske og praktiske aspekter.