Skandinaviske stednavneelementer i bebyggelsesnavne i Yorkshire

Seminar med Caroline Høglund Valentin Boolsen.

Selvom det efterhånden er mere end 1000 år siden, at skandinaviske folk begyndte at gøre deres indtog på De Britiske Øer – først som vikinger og senere som bosættere – så er deres påvirkning af både det engelske sprog og de lokale stednavne stadig ikke til at komme udenom den dag i dag. I en periode som vikingetiden, hvorfra antallet af skriftlige kilder er yderst begrænset, er de skandinaviske stednavneelementer (f.eks. by, holmr og thorp) på De Britiske Øer særligt interessante som historiske kilder, da de som en slags fossileret sprogbrug indeholder informationer om de skandinaviske bosættere og deres samtid.

Navneforsker Gillian Fellows Jensen har gennem en menneskealder arbejdet med dette emne, hvilket blandt andet er udmundet i en database med over 7000 stednavne af skandinavisk oprindelse. Databasen med Danelagens stednavne har dannet baggrund for mit speciale, hvor samtlige navne fra Yorkshire med mindst ét skandinavisk stednavneelement er blevet undersøgt for at belyse elementernes hyppighed, hvordan de kombineres og hvor i Yorkshire de ældste belæg findes.
Oplægget er en præsentation af resultaterne fra mit speciale afleveret ved Center for Navneforskning, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab i august 2018  og perspektiverer mod en mulig udbygning af undersøgelsen gennem en ph.d. ved Københavns Universitet.