The Reflexivity of Language and Linguistic Inquiry

Integrational Linguistics in Practice

Lektor Dorthe Duncker, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, KU, forsvarer sin doktordisputats.

Bedømmelsesudvalg

Professor Talbot Taylor er første opponent.

Professor Anne Holmen er anden opponent.

Professor Michael Toolan er opponent fra auditoriet.

Afhandlingen kan bl.a. erhverves hos Amazon som e-bog (Kindle) og i hardcover.

Kort resumé

I denne bog udforsker jeg sproglig refleksivitet både fra kommunikationsdeltagerens og fra sprogforskerens perspektiv. Enhver sproglig undersøgelse går ud på at undersøge sprog om sprog og er dermed refleksivt betinget, men det samme gælder for vores sproglige kommunikation i det hele taget. Hvis ikke vi kunne tale om sprog, ville vi ikke kunne bedrive sprogvidenskab, men vi ville heller ikke være i stand til at indgå i ganske almindelig hverdagskommunikation, og hele ideen om sprog ville være utænkelig (Taylor 2000). End ikke grundlæggende begreber som ord eller betydning ville være tænkelige. Sproglig refleksivitet er et grundtræk ved selve kommunikationsprocessen, men den afhænger af noget som vi ikke normalt forstår som sprogligt, nemlig af situerede personer og tid. Personer er nødvendigvis altid rumtidsligt situerede. Denne kendsgerning er bestemmende for den måde vores kommunikation overhovedet kan foregå på, og har den konsekvens at sprog kun findes når, hvor og så længe som personer kommunikerer.

Refleksiviteten er definerende for det menneskelige sprog, men på trods af dens åbenlyse vigtighed er det påfaldende at sprogforskningen har viet den så lille opmærksomhed, og at den ikke har været gjort til genstand for større empirisk interesse. Igennem historien og i den moderne sprogvidenskab er sproglig refleksivitet enten blevet taget for givet, og dermed overset, eller den er blevet fejlopfattet og fordrejet som et spørgsmål om selvreference. Den integrationistiske sprogvidenskab (”integrational linguistics”) skiller sig ud i denne forbindelse. Integrationismen (fx Harris 1981, 1996a, 1998a; Pablé & Hutton 2015) anerkender fuldt ud refleksivitetens specifikt sproglige implikationer, men til gengæld har dette sprogsyn en dyb og meget velbegrundet teoretisk modvilje mod begrebet sproglige data. Denne modvilje gør det i praksis umuligt at undersøge konkrete kommunikative episoder empirisk og dermed også umuligt at forfølge en ambition om at blive klogere på hvad sproglig refleksivitet nærmere indebærer, og hvordan vi udnytter den til daglig.

Det er med udgangspunkt i dette dilemma jeg igennem bogens fem kapitler forfølger en dobbelt målsætning: Den ene målsætning er at undersøge refleksiviteten teoretisk, og den anden er at fremsætte et forslag til hvordan det integrerede sprogsyn kan appliceres i praksis samt at afprøve dette forslag på empirisk materiale.

Langt resumé (DK) - pdf