Genforeningsseminar

Dette seminar vil bidrage med politiske, biografiske og forskningsmæssige perspektiver på historien og den aktuelle kontekst omkring genforeningen.

Efter krigen i 1864 tabte Danmark de tre hertugdømmer Slesvig, Holsten og Lauenborg til Preussen. Den dansk-tyske grænse kom til at løbe langs Kongeåen, lige syd for Kolding. I anden halvdel af 1800-tallet nød ønsket om en genforening stor udbredelse i Danmark, ofte formuleret som ’Danmark til Ejderen’. Først med det tyske nederlag i 1. verdenskrig blev genforeningen imidlertid en realistisk politisk mulighed.

Afstemningsplakat 1920

Da Versaillesfreden trådte i kraft, blev folkeafstemningen i 1. zone, Nordslesvig, fastsat til den 10. februar, og folkeafstemningen i 2. zone til den 14. marts. Afstemningen i 1. zone, gav som ventet et betydeligt samlet dansk flertal, ca. 75 % af stemmerne, og kun ganske få distrikter med tysk flertal. Afstemningen i 2. zone viste et endnu tydeligere tysk flertal. Danmarks genforening med Nordslesvig fandt sted d. 10.-11. juli 1920 og blev fejret med pomp og pragt på Dybbøl Banke.

Genforeningen fejrer i år sit 100-årsjubilæum. Den har haft betydelige konsekvenser for kultur, identitet og mindretalsforhold både nord og syd for den nuværende grænse. Danskheden i Sønderjylland er om muligt stærkere end nogen andre steder i af landet, og det danske mindretals status syd for grænsen har til stadighed været genstand for politisk opmærksomhed såvel i Danmark som Tyskland.

Tilmelding

Tilmeld dig seminaret her.

Program 

14-14.10: Velkomst v/Jon Mangerel
14.10-14.30:  Bertel Haarder, Slesvig – Danmarks blødende underliv gennem tusind år

Danmarkshistorien kan kun forstås, når landet betragtes fra syd. Derfra kom de ”sakser, slaver, vender” og alskens indtrængende hære, Rantzau, Værnemagten, nazismen, coloradobiller, rabies, dræbersnegle, svinepest – ja, selv svenskerne kom fra syd op gennem Slesvig, da de erobrede Skånelandene. Men også Kristendommen, Reformationen, Romantikken, Kulturradikalismen (Brandes), arbejderbevægelsen, Socialdemokratiet og juletræet kom fra syd. Thomas Mann havde som nordtysker mere til fælles med danskerne end med Bayrerne. Det er på tide, vi efter Brexit og Trump genopdager vore tyske rødder. Sagt af en dansk sønderjyde!

14.35-14.55: Marie Maegaard & Malene Monka, Genforeningen og Sprog i Sønderjylland

Både tiden under tysk herredømme og senere genforeningen i 1920 har haft betydelig indvirkning på sprogbrugen i Sønderjylland og på de ideologier den er knyttet til. I foredraget ser vi især nærmere på brugen af sønderjysk dialekt og på hvordan de skiftende nationale tilhørsforhold har haft betydning for den relativt stærke dialektbrug i området. Sønderjysk dialekt knyttes ideologisk til danskhed, og den dag i dag kan man høre sønderjysk omtalt som ”rigtig dansk” også af helt unge sønderjyder. I foredraget inddrager vi helt ny forskning i brugen af dialekt i Sønderjylland, og vi ser på hvordan den har udviklet sig gennem de sidste tre generationer.

15-15.10: MUKO synger
15.15-15.35: Majbrit Joo Røgen, Mellem dobbeltheder og splittelse. – En etnologisk undersøgelse af statsborgerskaber og sindelag blandt det danske mindretal i Sydslesvig

I sommeren 2018 blev det muligt for det danske mindretal i Sydslesvig at søge om dansk statsborgerskab uden at skulle opgive deres tyske statsborgerskab. Muligheden for at ansøge om det danske statsborgerskab er blevet modtaget med blandede følelser i det danske mindretal. Undersøgelsen tager udgangspunkt i hvilke rationaler, der er for enten at vælge eller fravælge det danske statsborgerskab, og hvordan disse rationaler aktiverer forskellige forståelser af forholdet mellem kulturelle tilhørsforhold og statsborgerskab

15.40-16: Marlene Paulin Kristensen, 'Ro og orden' på den dansk-tyske grænse: genindførelsen af grænsekontrol og parentesen om det grænseløse Europa

I dette oplæg vil jeg sætte fokus på den midlertidige grænsekontrol, der har været sat i værk på den dansk-tyske grænse siden 2016. Grænsekontrollen blev indført af den tidligere regering i kølvandet på en højt antal flygtningeankomster, som udfordrede det europæiske Schengen-samarbejdes aftaler om åbne grænser. Baseret på interviews og deltagerobservation udført i foråret 2016, vil dette oplæg handle om, hvordan både grænsen, tilgangen til kontrol og forbindelsen til Europa ændrede sig i kølvandet på bruddet med idéen om det grænseløse Europa. 

16-16.10: MUKO synger
16.10-16.15: Afrunding v/Bendegúz Barna
16.15-17: Reception

Moderator: Ulf Hedetoft