Læsning og fordybelse

Ph.d.-afhandlingen Læsning og fordybelse undersøger, hvad det vil sige at fordybe sig i læsning og i særdeleshed læsning af længere, sammenhængende skønlitterære tekster såsom romaner. Begrundelsen for en sådan undersøgelse er et behov for mere viden om, hvad det vil sige at fordybe sig i at læse skønlitteratur, samt i hvilken udstrækning fordybet læsning bliver både praktiseret og udfordret i dag. Afhandlingens undersøgelse former sig i to dele, en teoretisk og en empirisk. I den teoretiske del udvikles et begrebsapparat for, hvad det vil sige at fordybe sig i læsning af skønlitteratur – primært ud fra et fænomenologisk, kognitivt og receptionsæstetisk perspektiv. Den empiriske del består af et etnografisk studie af 70 unge danske 8.-klasseselevers læsning i og uden for skolen, med særligt fokus på to romanlæsningsforløb i dansk.

I afhandlingens teoretiske del karakteriseres fordybelse som på én gang en særlig opmærksomhedsform kendetegnet ved fokus, koncentration og vedholdenhed, en særlig oplevelsesform kendetegnet ved indlevelse og opslugthed, og en særlig refleksionsform kendetegnet ved kontemplativ og sammenhængende tænkning (kap. 2). På den baggrund præsenteres og udvikles i kapitel 3 begrebet litterær dybdelæsning, der forstås som en opmærksom, indlevet og reflekteret læsepraksis og læseoplevelse. Den oplevelsesmæssige dimension er her central, fordi der er tale om læsning af skønlitteratur, mens den refleksive dimension især spiller en rolle i litteraturundervisningen i form af analyse og fortolkning.

Afhandlingens anden del indleder med en metodologisk behandling af, hvordan man undersøger fordybet læsning empirisk (kap. 4). Derefter følger i kapitel 5 en undersøgelse af de unge informanters litterære læsepraksisser i og uden for skolen, i kapitel 6 et nærstudie af mulighedsbetingelserne for fordybet læsning under et typisk romanforløb i dansk, samt i kapitel 7 en undersøgelse af, hvordan fordybet læsning i dansk kan fremmes gennem didaktiske tiltag. Undersøgelsen i kapitel 5 viser, at ud over læserens (indre) opmærksomhedsmæssige indstilling synes også to ydre faktorer – tekstvalg og rammesætning af læsesituationen – at have afgørende betydning for, at fordybet læsning finder sted. I kapitel 6 belyses det, hvordan dette ligeledes gør sig gældende, når der læses romaner i skolen, og at litteraturdidaktikken her desuden er en væsentlig faktor. På baggrund af erfaringerne i kapitel 5 og 6 udvikles og afprøves i kapitel 7 romanforløbet Romanjagt – jagten på den gode læseoplevelse. Under dette forløb stilladseres eleverne i et selvstændigt tekstvalg, de arbejder metarefleksivt med læseopmærksomhed og rammesætning af læseakten og litteraturdidaktisk med at italesætte og reflektere over egen læseoplevelse, hvorimod traditionel analyse og fortolkning ikke indgår. Langt flere elever oplever at fordybe sig i læsning i dette romanforløb end i det forløb, der behandles i kapitel 6. Dette åbner for videre forsknings- og anvendelsesorienterede perspektiver på forståelsen af, hvad det vil sige at fordybe sig i læsning, samt hvordan man fremmer yngre læseres litterære dybdelæsningskompetence, læselyst og faglige fordybelse i forbindelse med frilæsnings- og værklæsningsforløb i dansk.

This PhD dissertation – Reading in depth: A theoretical and empirical investigation of literary deep reading with focus on young readers reading novels in school – examines what it means to read in depth when it comes to longer continuous fictional texts such as novels. The reason for the study is that more knowledge is needed concerning in-depth reading of literature, how we read longer continuous fictional texts today and whether this kind of reading is in decline. The study is divided into two parts, the first theoretical and the second empirical. The theoretical part of the study develops a conceptual framework for what it means to read fiction in depth, primarily from a phenomenological, cognitive, reception aesthetical approach. The empirical part consists of an ethnographic study of 70 young Danish 8th grade students (13- to 15-year-olds) reading in and outside school, with special focus on two reading courses on the novel in the school subject Danish.

The theoretical part of the dissertation identifies, in chapter 2, deep attention as a kind of attention characterized by focus, concentration and perseverance. Related to this is an experience of absorption and empathy and a particular kind of reflection characterized by contemplative and coherent thinking. Against this background, the dissertation presents and defines, in chapter 3, the concept of literary deep reading as an attentive, absorbed, and reflexive reading practice and reading experience. The experiential dimension is particularly central when it comes to literary reading, whereas the reflexive dimension – in terms of analysis and interpretation – plays an important role in literature pedagogy.

The second part of the dissertation begins with a methodological investigation on how to study literary deep reading empirically (chapter 4). Then follows a study of the young readers’ literary reading practices in and outside school (chapter 5), a study of the possibilities of literary deep reading during a typical course on the novel in a Danish lower secondary school (chapter 6), and a study of how literary deep reading can be promoted through literary pedagogy (chapter 7). Chapter 5 shows that, in addition to the reader's (inner) attentional attitude, two external factors – text choice and framing of the reading situation – appear to be of crucial importance for the promotion of literary deep reading. Chapter 6 explores how these factors are also important when it comes to reading novels in school, and that literary pedagogy is significant here as well. Based on the results from chapter 5 and 6 a new approach is developed in chapter 7, exemplified by the course The Novel Hunt – In Pursuit of a Good Reading Experience. This course works with scaffolding the students’ independent choice of texts, their meta-reflections about reading attention and the framing of their reading practice, as well as their abilities to articulate and reflect on their own reading experience, without the students having to analyze and interpret the text more traditionally. Far more students experience literary deep reading during this course compared to the course studied in chapter 6. This opens further perspectives both regarding research and educational practice, when it comes to the understanding of what it means to read literature in depth as well as how to promote young readers’ literary deep reading competence, reading pleasure and deep learning in general in connection with literary reading in and out of the classroom.