Sherlock Holmes findes ikke

Sherlock Holmes findes ikke – Sherlock Holmes i danske mediekulturer, 1891-2017. 672 sider (illustreret). Indleveret 17. september 2018 til forsvar for den filosofiske doktorgrad.

Afhandlingen er en mediearkæologisk undersøgelse af Sherlock Holmes-figurens mangeartede rekonfigurationer i danske medier og mediekulturer i perioden 1891-2017. Der ikke findes én, men mange Holmes’er, der i et stort antal genre- og formatmæssige variationer har cirkuleret i forskellige kulturelle kredsløb og blandt forskellige modtagergrupper i godt 125 år. Det er afhandlingens tese, at de mutationer, Holmes-konfigurationerne har undergået i Danmark, har fundet sted i et samspil mellem på den ene side en lang række mediers specifikke muligheder og æstetiske karakteristika og på den anden side en lang række kontekster, der overordnet må forstås medie- og kulturhistorisk. Det er derfor formålet med afhandlingen at vise, at og hvordan disse samspil mellem medietekstlige udtryk på den ene side og deres varierende kontekster på den anden har udspillet sig over tid. Dét sker i en vekslen mellem brede mediekulturhistoriske gennemgange på den ene side og tekstanalyser på den anden.

Holmes blev første gang præsenteret i en dansk kontekst, da Aarhus Stifts-Tidende i sommeren 1891 under titlen Det mystiske Tegn bragte romanen The Sign of Four som føljeton. Det var dermed ikke, som man tidligere har troet, bogmediet, der i første omgang introducerede denne boheme-detektiv for danskerne. Holmes-fortællingerne har dog siden 1893 i forskellige (medie-) historiske kontekster været udsendt i bogform på det danske marked. Selvom standardversionen af historien om Holmes i Danmark lægger langt mest vægt netop på bogudgivelserne, er det bemærkelsesværdigt, at figuren og fortællingerne i årenes løb er blevet bearbejdet i alle tænkelige medier, og at mange af disse bearbejdelser har været glemt eller overset – i flere tilfælde på trods af, at de i deres samtid havde stor udbredelse. På basis af omfattende arkivstudier giver afhandlingen en samlet fremstilling af de mangfoldige og meget forskellige Holmes-rekonfigurationer, der er i avis- og tidsskriftsføljetoner, bøger, teaterstykker, stum-, lyd- og farvefilm, tv-serier, radiodramaer og tegneserier er blevet præsenteret på det danske marked. Den undersøger samtidig de genre- og formatmæssige modulationer og ændringer i det æstetiske udtryk, figuren har været udsat for i hhv. den trykte, den audiovisuelle og den digitale mediekultur og under forskellige historiske omstændigheder. Afhandlingen består af to dele. Del 1, Metode og teori, placerer Holmes-fænomenet i en populærkulturel ramme og præsenterer afhandlingens mediehistoriske metode, mediearkæologien; en mediehistorisk metode, der hidtil har været upåagtet i Danmark. Der er karakteristisk ved at forholde sig kritisk til kanoniserede mediehistoriske fremstillinger, samtidig med at den, sådan som afhandlingen selv er et eksempel på, fremdrager oversete eller udgrænsede mediefænomener og insisterer på en ikke-teleologisk historieforståelse, der vægter multiplicitet og brud snarere end enstrenget kontinuitet. Del 2, Sherlock Holmes i danske mediekulturer, analyserer de mange rekonfigurationer med baggrund i distinktionen mellem en trykt, en audiovisuel og en digital mediekultur. Afhandlingens sidste analytiske kapitel analyserertegneseriemediets Holmes-fremstillinger som et eksempel på en modfortælling i forhold til de udviklingstendenser, figuren har gennemgået i en lang række andre medier.