Barbara i høj sø. Heldagsseminar om Jørgen-Frantz Jacobsens roman Barbara

Romanen Barbara af Jørgen-Frantz Jacobsen (1900-1939) blev en klassiker umiddelbart efter udgivelsen i 1939. Den blev en dobbeltsucces med det samme – både en salgssucces og en anmeldersucces. Det skete i første omgang i Danmark, men romanen blev hurtigt oversat til andre sprog. Barbaras status som klassiker er siden blevet holdt ved lige af en bred faglig og kunstnerisk interesse. Den er således f.eks. blevet filmatiseret to gange og har været genstand for talrige nyere kunstneriske tolkninger. Romanen har påkaldt sig positiv interesse i nyere dansk litteratur hos forfattere som Lisbeth Nebelong, Siri Ranva Hjelm Jacobsen og Josefine Klougart. Samme reaktion finder man dog ikke hos Naja Marie Aidt, som i 2007 gav romanen disse ord med på vejen: ”Den hader jeg simpelthen. På grund af dens kvindesyn. Jeg hader bøger, der gør kvinden til en stor naturkraft.” Andre, forfattere som litterater, ser derimod en af romanens hovedfigurer, Barbara, som en progressiv kvindeskikkelse.

På seminaret vil forfattere og litterater diskutere, hvad der gør, at Barbara og især dens kvindelige hovedperson fortsat har så stor appelkraft, samtidig med at romanen anses for at være kontroversiel. Er Barbara en progressiv eller en reaktionær roman – begge dele eller ingen af delene? Vi diskuterer Barbara bl.a. ud fra emancipatoriske og identitetspolitiske problemstillinger og sammenholder disse aktuelt betonede perspektiver med romanens mangfoldighed af aspekter: Barbaras barokke æstetik, William Heinesen som ’medforfatter’ til romanen, Barbara som et idedrama, som historisk roman herunder som allegori for færøsk kultur i europæisk kontekst, som en tuberkuloseramt forfatters sidste kraftanstrengelse og konfrontation med døden og forgængeligheden etc.

Seminaret vil derudover se på Barbara som kulturel erindring. Romanen er skrevet på dansk af en færing, og handlingen udspiller sig på Færøerne. Romanens Barbara og de præster, hun bliver gift med, knytter an til sagnfiguren Beinta, der er en populær historisk figur i Færøerne, som i mange år har haft en stor kunstnerisk og folkelig appel.

Seminaret består af oplæg, oplæsninger, refleksioner, interview samt en overraskelsesrunde til sidst. Sammenfattende udgør seminaret en slags ’state of the art’ med henblik på Barbaras status i fortid og nutid i form af dens efterliv i kunsten, kulturen og forskningen.

På seminaret vil forfattere og litterater diskutere, hvad der gør, at Barbara og især dens kvindelige hovedperson fortsat har så stor appelkraft, samtidig med at romanen anses for at være kontroversiel. Er Barbara en progressiv eller en reaktionær roman – begge dele eller ingen af delene? Vi diskuterer Barbara bl.a. ud fra emancipatoriske og identitetspolitiske problemstillinger og sammenholder disse aktuelt betonede perspektiver med romanens mangfoldighed af aspekter: Barbaras barokke æstetik, William Heinesen som ’medforfatter’ til romanen, Barbara som et idedrama, som historisk roman herunder som allegori for færøsk kultur i europæisk kontekst, som en tuberkuloseramt forfatters sidste kraftanstrengelse og konfrontation med døden og forgængeligheden etc.

Seminaret vil derudover se på Barbara som kulturel erindring. Romanen er skrevet på dansk af en færing, og handlingen udspiller sig på Færøerne. Romanens Barbara og de præster, hun bliver gift med, knytter an til sagnfiguren Beinta, der er en populær historisk figur i Færøerne, som i mange år har haft en stor kunstnerisk og folkelig appel.
Seminaret består af oplæg, oplæsninger, refleksioner, interview samt en afsluttende paneldebat. Sammenfattende udgør seminaret en slags ’state of the art’ med henblik på Barbaras status i fortid og nutid i form af dens efterliv i kunsten, kulturen og forskningen.