Nordiske økofiktioner og økonarrativ forestillingsevne: romanen i den antropocæne tidsalder

Jens Kramshøj Flinker forsvarer sin ph.d.-afhandling.

Bedømmelsesudvalg

• Lektor Sune Auken, forperson (Københavns Universitet)
• Lektor Louise Mønster (Aalborg Universitet)
• Professor Reinhard Hennig (Universitetet i Agder)

Leder af forsvarshandlingen

• Lektor Sophie Wennerscheid (Københavns Universitet)

Om afhandlingen

Resumé

Det forskningsspørgsmål, som denne Ph.d.-afhandling omhandler og undersøger, tager udgangspunkt i følgende: Hvordan har nordiske økofiktioner potentiale til at påvirke læserens økonarrative forestillingsevne? Økonarrativ forestillingsevne handler om, hvordan økofiktioner kan skabe indre mentale verdener i læseren, og hvordan læseren bruger disse verdener til at komme på hold af en kompleks, antropocæn virkelighed.

Hvad enten man taler om ”environmental imagination” (Lawrence Buell), om ”ecological imagination” (”Nicole Seymour”) eller, som Jens Kramshøj Flinker, om økonarrativ forestillingsevne, indikerer disse forskellige termer følgende: at megen økokritisk forskning baserer sig på præmissen om, at især fiktionsnarrativer spiller en essentiel og innovativ rolle i forhold til at ændre læserens forestillinger om natur, miljø- og klimaforandringer. Dette til trods, har kun få økokritiske undersøgelser vovet sig ud i at undersøge, hvad der er på færde i relationen økofiktion-læser-verden. Derfor er afhandlingens fokus rettet mod dette komplekse forhold; derfor opdyrker og undersøger den det, Jens Kramshøj Flinker kalder økonarrativ forestillingsevne.

Med henblik på for Jens Kramshøj Flinker at svare på forskningsspørgsmålet udvikler han en økonarratologisk kommunikationsmodel. I sit arbejde med denne teoretiske rammesætning, tager Jens Kramshøj Flinker udgangspunkt i den del af økokritikken, der kaldes økonarratologi – mere specifikt ved at koble økokritik sammen med kognitiv narratologi. Økokritik og kognitiv narratologi har som udgangspunkt ikke noget med hinanden at gøre. Når disse væves sammen, hænger det sammen med, at kognitiv narratologi har en del at sige om, hvad narrativer er, og hvordan de kan påvirke læsere, lyttere eller seere.

Jens Kramshøj Flinkers arbejde med nordiske økofiktioner – dvs. norske, svenske og danske klimafiktioner og det, han kalder for sære økofiktioner – er særligt rettet mod, hvordan økofiktioner tager udgangspunkt i, hvordan nogen eller noget oplever, strukturerer og organiserer sine forestillinger, følelser og refleksioner i forhold til natur, miljø- og klimaforandringer. I takt med, at læseren rekonstruerer eller udfylder disse strukturer af forestillinger, følelser og refleksioner, får læseren mulighed for at gen-forestille, re-strukturere og re-organisere sine kognitive modeller af verden, dvs. sine forestillinger, følelser og refleksioner i relation til en kompleks antropocæn verden uden for teksten.