Det sproglige beredskab: Flersprogethed og etnografi fra børnehavebørn til læger
Martha Sif Karrebæk tiltræder som professor på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab.
Fredag den 31. marts 2023 kl. 14.00 forelæser hun over Det sproglige beredskab: Flersprogethed og etnografi fra børnehavebørn til læger. Forelæsningen bliver afholdt på Søndre Campus i auditorium 23.0.49.
Efter forelæsningen afholdes der reception kl. 15-17 på administrationsgangen på 2. sal i Bygning 22, hvor alle er velkomne.
Om
Martha Sif Karrebæk er cand.mag. i lingvistik fra Københavns Universitet (2001) og blev ph.d. i børnesprog, sproglig socialisering og dansk som andetsprog i 2009 (KU). Hun har modtaget bevillinger og priser som fx Ung Eliteforsker (2010), en sapere aude-bevilling (2013), Einar Hansens Forskningsfonds pris for fremragende humanistisk forskning (2012) og en tematisk bevilling fra DFF (2019). Hun er medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab (siden 2019).
Karrebæk forsker i menneskers sproglige adfærd og sproglige normer i centrale danske institutioner såsom børnehaver, skoler, retten, sundhedsvæsnet, restauranter. Genstandsområdet inkluderer det sprog, der ofte ses som dansk, men også talrige andre sprogformer.
Karrebæk har fokuseret på, hvordan man mange steder på den ene side ser sproglig homogenitet og dansk som det ’normale’, og på den anden side lever i en sproglige hverdag præget af diversitet. Forskellen giver anledning til særlige forståelser, forhandlinger og spændinger.
Derudover har hun undersøgt de sproglige aspekter af mad, herunder hvordan mad får betydning gennem italesættelse, og hvordan vi bruger mad til at organisere den sociale verden.
Karrebæk har arbejdet med spørgsmål som hvordan barnet får lov at lege med, retstolkens rolle, (u)sikkerhedsliggørelse i modersmålsklasser, hvad ’arabisk’ egentlig kan stå for, og hvad det betyder for det kommunikative og sociale potentiale for svinekød, at det er ’dansk mad’. Karrebæks arbejde er funderet i den sproglige etnografi, og hun er optaget af, hvordan vi kan få mere ud af samfundets sproglige potentiale.