Københavns herskabeliggørelse – Gentrificeringsfortællinger i dansk samtidslitteratur

Denne afhandling undersøger, hvordan Københavns nylige forvandling fra arbejderby til postindustrialiseret storby og sideløbende gentrificering (det fænomen, at historiske arbejderklassekvarterer eller tomme områder af byen omdannes til middelklassekvarterer eller bruges til erhverv) beskrives i samtidslitteraturen.

Gentrificeringsfænomenet har i mange år været et nedtonet emne i debatten om København. Udover at aktualisere og introducere begrebet i en dansk sammenhæng samt beskrive et nyt kapitel i Københavns litteraturhistorie søger afhandlingen at illustrere og diskutere, hvordan litteraturens blik på storbyen kan bidrage med nye erkendelser af, hvordan gentrificering kunne opleves af forskellige individer på tværs af kategorier som køn, alder, etnicitet, socialklasse og seksualitet – og hvordan litteraturen kan synliggøre erfaringer, der normalt negligeres eller overses i debatten om byen.

Med teoretisk og metodisk inspiration fra gentrificeringsteori, kulturgeografi, urban sociologi og det gryende tværfaglige forskningsfelt literary urban studies undersøges der i gennem fire artikler og tre mindre analytiske kapitler, hvordan hovedstadens gentrificering og dens mangefacetterede konsekvenser skildres socialt, kulturelt, rumligt og ”levet” i værker af bl.a. Jan Sonnergaard, Lone Aburas, Mads Ananda Lodahl, Tomas Lagermand Lundme, Thomas Korsgaard, Laura Ringo og Jonas Suchanek. Det siger sig selv, at Københavns forvandling opleves forskellig alt efter om man ankommer til byen som ung, eller om man har boet i byen længe og set den forandre sig. Derfor skelnes der i afhandlingens analytiske dele også mellem, hvad der kaldes ankomst- og forandringsperspektiver.

I afhandlingens udgang konkluderes bl.a., at tidens gentrificeringsfortællinger er kendetegnet ved en stemning af, hvad man med den britiske kulturkritiker Mark Fisher kan kalde ”kapitalistisk realisme” og ved en interesse for, gennem f.eks. fortælleupålidelighed, at skildre manglende sociologisk refleksivitet hos en middelklasse, der ikke genkender sig selv som gentrificeringsaktører.

Til sidst i afhandlingen diskuteres det, om de samtidsværker, der anlægger en kritik af gentrificeringens sociale konsekvenser, har et stærkere kritisk potentiale i kontrast til de værker, der behandler gentrificeringens æstetiske, nostalgiske og kulturelle dimensioner.