Romaner og sprogmodeller – Kvantitative studier af modernitetsprocesser i dansk og norsk litteratur 1870-1899

Denne afhandling er en kvantitativ, litteraturhistorisk undersøgelse af modernitetsprocesser i perioden 1870-1899. Empirien er et digitalt korpus bestående af (nærmest) samtlige førsteudgivelser af danske og norske romaner, som udkom i bogform i Danmark i perioden, dvs. over 800 værker. Metodisk gør afhandlingen brug af maskinlæring og en læsestrategi kaldet segmenteret læsning, mens dens formål er at måle modernitetens omfang i det såkaldt moderne gennembrud.

Afhandlingen består af fire dele, som hver indeholder to kapitler. Første del præsenterer de teoretiske, empiriske og metodiske ramme for afhandlingen. Her handler det bl.a. om store sprogmodeller (AI) og feltet digitale litteraturstudier, som afhandlingen indskriver sig i. Anden del undersøger skæbnebegrebet og dets evne til at kondensere verdensanskuelser. Der argumenteres for, at skæbnen kan kaste lys over nogle af de ideologiske og sociale brydninger, som overgangen til moderniteten medførte, mens det kvalitativt og kvantitativt vises hvordan. Tredje del koncentrerer sig om religionens udbredelse og sekulariseringsprocessens omfang i perioden. Her lokaliseres periodens (mest) religiøse romaner, mens der ligeledes argumenteres for, at periodens romaner samlet og kvantitativt set, udviser tydelige tegn på en på en fremskreden sekulariseringsproces. Fjerde del undersøger ægteskabsbegrebet i relation til periodens problemdebat og tendenslitteratur. Med afsæt i ægteskabet som begrebsligt knudepunkt for litteraturens beskæftigelse med kønsproblematikker måles og vurderes temporaliteten af denne tendens. Denne del af afhandlingen indeholder desuden sociologiske analyser af periodens tematisering af ægteskabet, og her undersøges de kvantitative signaler, som tendenslitteraturen sender.

Afslutningsvis konkluderes det, at slutningen af 1800-tallet faktisk er en moderne periode kvantitativt betragtet, men også at litterær udvikling og afvikling i perioden viser sig i forskellige tempi. Litterære trends begrænser sig langt fra til litteraturhistoriografiens kortlægning heraf. Afhandlingen afrundes først af en litteraturhistorisk diskussion om det moderne gennembrud som periodebetegnelse og en litteraturhistoriografisk diskussion af de digitale og kvantitative metoders væsentlige bidrag til litteraturhistorieskrivningen.