Det der snakkes om, påvirker hvordan vi lytter

Oplæg af Kirstine Boas og Yonatan Goldshtein i Sociolingvistisk Studiekreds.

Resumé

I dette oplæg diskuterer vi, hvordan dialekttræk kan skifte betydning og synlighed alt efter det emne, der tales om. For at undersøge dette har vi analyseret lytteres reaktioner på to fynske talere med en såkaldt SLIC-task (Salient Language in Context), hvor lyttere bliver bedt om i realtid at klikke hver gang de hører noget, der signalerer hvor en person kommer fra. Lytterne skal derudover med egne ord forklare hvorfor de klikkede, hvor de gjorde. Vi har desuden spurgt lytterne om, hvor de tror taleren kommer fra. Stimuli bestod af flere lydprøver fra samme talere, hvor mængden af fynske træk var konstant samtidig med at den emnemæssige kontekst varierede. Lytterne blev således præsenteret for landlige, seriøse og neutrale emner.

Vores resultater viser, at lytterne bruger en række forskellige strategier til at bestemme hvor en taler kommer fra. Vi kan se, at nogle dialekttræk er fremtrædende for lyttere i én kontekst, men ikke i en anden. Eksempel lægger de fleste lyttere mærke til stigende toner i fynsk, når der tales om noget landligt, men overhører dem, når der tales om noget seriøst. Vores resultater viser også at bestemte leksikalske ord kan aktivere lokalt forankrede stereotyper, som blokerer for indflydelsen af konkurrende træk eller tematikker. Når det tales om både og fiskeri placerer sjællandske lyttere stemmen på Fyn, og fynske lyttere placerer stemmen i Jylland – og jyske lyttere placerer stemmen i Vestjylland. Her ser vi et eksempel på hvordan indekset har muteret (Eckert 2012), fordi det der opfattes som landligt varierer på tværs af lyttergrupper. Det påvirker hvor lytteren gætter på personen er fra. Vi foreslår, at matched og verbal guise studier fremover i højere grad bør forholde sig til, at forskellige lyttergrupper kan have vidt forskellige opfattelser af den samme taler grundigt lokalt konstruerede stereotyper, som kan vækkes af enkelte ord eller træk.