Hvad er en forfatter?

Poul Behrendt fratrådte i løbet af 2011 sit lektorat, men er pr. 1.1. 2012 tiltrådt som adjungeret professor i dansk litteratur ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab for perioden 2012-2016. I den anledning holder han tiltrædelsesforelæsning, efterfulgt af reception på instituttets sekretariat.

Resumé af forelæsningen

I snart et halvt århundrede har det rygte været i omløb, at forfatteren er død. Det har bidraget til den moderne opfattelse af litteratur som kommunikation uden afsender. Rygtet er baseret på et kassebedrag hos de to ophavsmænd, Roland Barthes (1967) og Michel Foucault (1969).

I de sidste tyve år har døde forfattere rørt på sig i hidtil ukendt omfang. Ingen kan længere stole på, at det, en forfatter erklærer uden på en bog, svarer til det, der står inden i den. Og da slet ikke på, at forfatteren vil holde sig selv eller andre levende mennesker udenfor. Ingen kan længere vide, hvornår et egennavn er en fiktionsmarkør - og et forfatternavn er aldrig så betydningsfuldt, som når forfatteren forbyder brugen af det.

I dag er det ikke bare forfatteren, men også litteraturvidenskaben, som kæmper for sit liv. I virkelighedshungerens flugt fra dødsspiralen kaster nye forskergenerationer sig over forfatternes materielle skeletrester i form af editionsfilologi, boghistorie, arkivteori og geografiske steder.

Hvis ikke det har været tydeligt før, er det blevet tydeligt med Karl Ove Knausgårds mammutværk, Min kamp 2009‐11: Der savnes i Skandinavien et sprog for det, der foregår i nutidens prosalitteratur. Det indfinder sig ikke, før man igen kan opfatte en forfatter, hvis ikke som indstifter, så som bærer af en grundlæggende diskurs.