Internationale studerende kløjes i gruppearbejde og mundtlige eksaminer

De fleste danske universiteter har indført engelsk som undervisningssprog på flere af deres uddannelser, og der er lavet mange undersøgelser af, hvad skiftet til engelsk betyder for underviserne. Men hvad er egentlig konsekvenserne for de udenlandske og danske studerende, der følger de engelsksprogede kurser? Det har sprogforsker Camilla Falk Rønne Nissen undersøgt i afhandlingen ”Blind spots of internationalization of higher education”.

Gennem et år har Camilla Falk Rønne Nissen fulgt tre engelsksprogede kurser inden for tre forskellige fagområder på Københavns Universitet – på humaniora, sundhedsvidenskab og naturvidenskab. Hun har filmet de studerende under undervisningen og i deres pauser, været med inde i eksamenslokalet samt fulgt med i deres kommunikation på Facebook og kursusplatforme.

Da hun begyndte forskningsprojektet, var hun overbevist om, at de mundtlige eksaminer på engelsk ville være det meste interessante at undersøge på grund af de vanskeligheder, det kan give at gå til eksamen på et fremmedsprog. Fx savner både studerende og undervisere den sproglige fleksibilitet, man har på sit modersmål. Men det, der fyldte mest for de studerende, var faktisk ikke sproget:

- Det gik hurtigt op for mig, at problemerne ved eksaminerne ikke kun var sproglige, men snarere at vi danskere tager mundtlige eksaminer for givet og taler om dem som noget fuldstændig selvfølgeligt. For de fleste udenlandske studerende er mundtlige eksaminer noget meget eksotisk og noget, de aldrig har prøvet før. De brugte helt utrolig meget energi på at prøve at forstå, hvilke krav de skulle leve op til under en mundtlig eksamen, forklarer Camilla Falk Rønne Nissen og uddyber:

- Gruppearbejde, som er en anden klassisk disciplin i det danske uddannelsessystem, var en lige så stor udfordring for mange udenlandske studerende, fordi de typisk ikke er vant til det hjemmefra. Men vi danskere tager det som en selvfølge, og meget, som kræver en nærmere forklaring, hvis man aldrig har prøvet det før, forbliver derfor usagt og underforstået. Det er utrolig svært at navigere i, når man kommer udefra.

Sproglige pragmatikere

Internationalisering bliver selvfølgelig primært forbundet med engelsk, og undervisningssproget på de tre kurser, Camilla Falk Rønne Nissen fulgte, var netop også engelsk. Men det vil være en misforståelse at tro, at undervisningen i det internationale klasseværelse bliver bedre af udelukkende at foregå på engelsk:

- I det kursus, jeg fulgte på naturvidenskab, var de studerende fx meget afslappede i forhold til deres sproglige kunnen og brugte de sproglige ressourcer, de havde til deres rådighed. To spanske studerende på holdet kunne blandt andet finde på at tale et problem igennem på spansk for derefter at oversætte deres forslag til engelsk til nogle medstuderende. Pointen er, at det fungerede for dem, og de løste den opgave, de var sat til at løse. Så gør det mindre, at det nogle gange foregår på et lidt ubehjælpsomt engelsk, bare de studerende får løst opgaverne, siger Camilla Falk Rønne Nissen, som efterlyser en mere pragmatisk holdning til sprog på internationale kurser.

Danske studerende kan også føle sig udenfor

Det er i sagens natur en stor udfordring at flytte til et andet land for at studere, og de udenlandske studerende på Københavns Universitet, som Camilla Falk Rønne Nissen har fulgt, har som nævnt haft problemer med fremmedartede undervisnings- og eksamensformer. Men de lokale danske studerende kan også blive udfordrede, når de fleste studiekammerater kommer fra udlandet, og klasseværelset derfor fungerer på en helt anden måde end normalt.

- Kurset på Det Humanistiske Fakultet var i modsætning til de to andre kurser, jeg har fulgt, tænkt internationalt fra begyndelsen og som et eliteforløb, og de studerende var derfor alle meget motiverede og interesserede. Det betød også, at der udviklede sig et stærkt fællesskab blandt de internationale studerende, som tilbragte meget tid sammen også uden for klasselokalet. Det kunne være svært at deltage i for de danske studerende, fordi de jo havde et hverdagsliv ved siden af med erhvervsarbejde, kærester og familie, som også skulle plejes. Og det det betød, at de paradoksalt nok kom til at føle sig udenfor, selv om de jo var de lokale studerende, forklarer Camilla Falk Rønne Nissen og slutter:

- Samlet set viser min undersøgelse, at internationaliseringen kan påvirke – og nogle gange presse – de studerende på måder, som er svære at forudse, når man begynder at udbyde engelsksprogede kurser. Eksamens- og arbejdsformer, som virker selvfølgelige og naturlige for de lokale studerende, kan fx være ekstremt fremmedartede for andre. Det vil på den baggrund være godt at overveje, om de kurser, man udbyder på dansk, nu også egner sig til at blive internationaliserede, og at man forsøger at tænke kurserne internationalt fra begyndelsen.

Kontakt

Ph.d. Camilla Falk Rønne Nissen
Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab
Københavns Universitet
Mobil: 26 24 82 55
Mail: vjh811@hum.ku.dk

Kommunikationsmedarbejder Carsten Munk Hansen
Det Humanistiske Fakultet
Københavns Universitet
Mobil: 28 75 80 23
Mail: carstenhansen@hum.ku.dk

Emner