17. april 2020

Bøgerne spiller en birolle i den danske Sherlock Holmes-historie

Medieforskning

I en ny doktorafhandling konkluderer medieforsker Palle Schantz Lauridsen, at det ikke nytter kun at studere bøgerne, hvis man vil forstå fænomenet Sherlock Holmes’ store udbredelse i Danmark. Siden detektiven fik sin danske debut i en avis i 1891, har et utal af versioner af ham optrådt i tegneserier, film, teaterstykker og radiodramaer, og den ”rigtige” Holmes fra Arthur Conan Doyles bøger har derfor kun spillet en mindre rolle i det samlede mediebillede.

Storm P. som Sherlock Holmes
Storm P. var en stor fan af Sherlock Holmes og blev senere formand for det københavnske Holmes-selskab

Danske læseres første møde med mesterdetektiven Sherlock Holmes var ikke i bogform, men derimod som føljeton i avisen Aarhus Stifts-Tidende i 1891. Og det er karakteristisk for den udbredelse, som Sherlock Holmes har haft i Danmark lige siden: Bøgerne, som blev udgivet på dansk fra 1893, har ikke været danskernes primære Sherlock Holmes-kilde; det har derimod de snesevis af andre versioner af detektiven, som de har kunnet møde i film, radiodramaer, tv-serier, teaterstykker og ikke mindst tegneserier, lyder det i doktorafhandlingen "Sherlock Holmes findes ikke" af lektor Palle Schantz Lauridsen fra Københavns Universitet.

- Den traditionelle litterære tilgang til en undersøgelse af Sherlock Holmes’ historie i Danmark ville være at se på de forskellige danske oversættelser af Arthur Conan Doyles bøger gennem tiden, og hvordan de er blevet læst og omtalt. Så ville man kunne følge en logisk udvikling fra punkt a til punkt b og forklare, hvorfor Sherlock Holmes har den status, som han har i Danmark i dag, siger Palle Schantz Lauridsen. Han uddyber:

- Men min ambition med den her afhandling har været at give et så komplet billede som muligt af det brogede Holmes-fænomen, som er vokset frem i Danmark siden 1891. Og det vil sige, at alle de Holmes-figurer, der har optrådt i diverse medier, er interessante, fordi de alle er med til at tegne det samlede billede af Sherlock Holmes i Danmark. Samtidig giver det mig mulighed for at skrive historien om de sidste godt 130 års alsidige mediebrug i Danmark.

Holmes som førsteelsker og actionhelt

Allerede i 1901 optrådte Sherlock Holmes for første gang på de skrå brædder i Danmark i en forestilling på Folketeatret i København. Forestillingen var så stor en succes, at andre teatre rundt omkring i landet også begyndte at spille den, men den præsenterede dog publikum for en ganske anden Holmes end det køligt deducerende geni, man møder i bøgerne:

- Folketeatrets forestilling, der var en fordanskning af et amerikansk teaterstykke, var et melodrama og Holmes en romantisk helt. Stykket sluttede med, at Holmes omfavnede sin elskede og søgte ro i familiens skød! Det er jo mildest talt ikke sådan, Sherlock Holmes fremstår i Conan Doyles bøger, men det viser jo, at Holmes allerede dengang var en figur, som fx teater- og filmfolk kunne bruge til at fremstille lige netop de kvaliteter og konflikter, de gerne ville præsentere for deres publikum.

Kort tid efter den populære teaterforestilling, fra 1908-1911, producerede det nystartede Nordisk Films Kompagni en række populære Sherlock Holmes-film til det danske biografpublikum. Også her blev publikum ifølge Palle Schantz Lauridsen præsenteret for en ganske anden Holmes-figur end i bøgerne, nemlig en hårdtslående og hurtigtænkende actionhelt. En version af Holmes, som den amerikanske skuespiller Robert Downey Jr. gentog 100 år senere i en række film af Guy Ritchie.

Både klassiker og underlødigt tidsspilde

Tegneserien var et andet medie, der tidligt tog Holmes-figuren til sig, og som behandlede den med forskellige grader af seriøsitet. I dansk sammenhæng var Storm P. den første, som tegnede Sherlock Holmes. Hans tegnede historier om detektiven blev bragt i Ekstra Bladet i perioden 1910-1911 som en af de allerførste fortløbende tegneserier i Danmark.

- Storm P. var en stor fan af Sherlock Holmes og blev senere formand for det københavnske Holmes-selskab, men det betød ikke, at han behandlede ham med ærbødighed. Hans Holmes-tegneserier er vanvittige, nærmest absurde, og har meget lidt med Conan Doyles historier at gøre.

Storm P’s Holmes-tegneserie har været glemt i over 100 år, men som led i arbejdet med sin afhandling fik Palle Schantz Lauridsen dem genudgivet i bogen ”Storm og Sherlock” (2018).

Omkring 1910 satte en række såkaldte kulørte hæfter sindene i kog. Med farvelagte illustrationer på forsiden fortalte de drabelige historier, bl.a. om Sherlock Holmes, men ikke i Conan Doyles version. De kulørte hæfter påkaldte sig ikke bare bekymrede voksnes vrede, men også selveste Conan Doyles.

- Arthur Conan Doyle var rasende over, at hans detektiv var endt som underlødig figur og actionhelt uden hans tilladelse, og han skrev læserbreve i danske aviser om det. Samtidig var mange voksne bekymrede over den dårlige indflydelse, de kulørte hæfter og den falske Holmes havde på børnene. Det var med andre ord et tidligt eksempel på en af de mediepanikker, der siden med jævne mellemrum har ramt Danmark, når nye medier bliver introduceret, forklarer Palle Schantz Lauridsen og slutter:

- Ironisk nok var der en tilsvarende debat i 1940’erne, da en række bladfolk igen begyndte at udgive kulørte hæfter for ungdommen, nu med et vist erotisk tilsnit. Her blev Sherlock Holmes-fortælllingerne fremhævet som et opbyggeligt alternativ for de unge. I dag er Sherlock Holmes på en og samme tid en klassiker, som udkommer på dansk i fine kommenterede bogudgaver, og et kulturelt ikon, som bliver genfortolket og genbrugt i populærkulturen. Senest har BBC-serien Sherlock med Benedict Cumberbatch i hovedrollen skabt fornyet interesse for Holmes hos yngre generationer i både udlandet og Danmark, og mange af de unge fans skriver videre på de gamle historier. Sidste jeg tjekkede, lå der 150.000 nyskrevne Holmes-historier på nettet. Så der er ingen fare for, at han går i glemmebogen lige foreløbig.