11. marts 2022

Få hjælp til at skrive ukrainske navne korrekt

ukrainsk

Er du også i tvivl om, hvordan du skriver ukrainske navne? Så er der hjælp at hente hos sprogforsker Thomas Olander, der har udviklet et værktøj, som kan lave korrekte danske gengivelser af ukrainske og russiske ord. Du kan også blive klogere på, hvordan russisk og ukrainsk adskiller sig fra hinanden.

På ukrainsk staves præsidentens navn Володимир Олександрович Зеленський. Men hvordan gengiver man det på dansk? Foto: Shutterstock
På ukrainsk staves præsidentens navn Володимир Олександрович Зеленський. Men hvordan gengiver man det på dansk? Foto: Shutterstock

Efter Ruslands invasion af Ukraine omtaler danske medier dagligt ukrainske stednavne og navne, og mange vil gerne kunne skrive dem, så de afspejler den ukrainske stavemåde i stedet for den russiske. Det er dog ikke helt nemt, for de kyrilliske skrifttegn, som ukrainsk og russisk skrives med, er fremmede for mange danskere.

Men der er heldigvis hjælp at hente: Sprogforsker Thomas Olander fra Københavns Universitet har lavet et værktøj på sin hjemmeside, hvor man kan kopiere kyrillisk tekst ind fra russisk, ukrainsk, belarusisk (hviderussisk) og bulgarsk og få en dansk transskription af teksten.

Hvis man fx sætter den ukrainske præsidents navn (Володимир Олександрович Зеленський) ind i tekstfeltet og klikker på ’ukrainsk’, viser det sig, at hans navn bør staves Volodymyr Oleksandrovytj Zelenskyj på dansk. Men mange medier bruger stadig forskellige kombinationer af russisk og ukrainsk.

Hvad er forskellen på ukrainsk og russisk?

Thomas Olanders værktøj er oprindelig udviklet til brug i EU-systemet, hvor der arbejder mange oversættere, som har brug for at kunne skelne mellem de forskellige slaviske sprog.

- Ukrainsk og russisk hører begge til den gren af de slaviske sprog, som vi kalder østslavisk, og som også omfatter belarusisk. De er nært beslægtede, og hvis vi går 1.000 år tilbage i tiden, var der stort set ingen forskel på dem. Og de er stadig ret ens, siger Thomas Olander. Han uddyber:

- Ukrainsk og russisk bruger forskellige varianter af det kyrilliske alfabet. Fx kan man altid kende ukrainsk på, at de sætter to prikker over i’et, som man kan se i hovedstadens navn ’Київ’. En anden forskel er, at det, der udtales som ’g’ i russisk, er blevet til et ’h’ i ukrainsk. Det er derfor, at den ukrainske by Luhansk hedder Lugansk på russisk.

Er det ligesom svensk og dansk?

Studielektor Mads Büchert Eskildsen, der underviser i russisk sprog på Københavns Universitet, forklarer, at der er en vis grad af gensidig forståelse mellem ukrainsk og russisk. Ukrainerne forstår som udgangspunkt bedre russisk, end russerne forstår ukrainsk. Og det er der flere grunde til:

- For det første har Ukraine været underlagt russisk og sovjetrussisk overherredømme i mange århundreder. Op gennem hele sovjettiden var unionssproget russisk. Dertil kommer den store andel etniske russere i Ukraine og det faktum, at det er relativt normalt at tale russisk i store dele af Ukraine, hvor man er vant til at operere med en form for tosprogethed.

For en dansker vil det være nærliggende at sammenligne forholdet mellem ukrainsk og russisk med forholdet mellem dansk og svensk. Og det er ifølge Mads Büchert Eskildsen heller ikke helt ved siden af – med en del forbehold:

- Ligesom dansk og svensk har en fælles nordisk kerne, har ukrainsk og russisk en fælles slavisk kerne. Et træ hedder fx ’derevo’ på både ukrainsk og russisk. Der er dog også fælles ord, men med forskellig betydning. Ordet ’nedilja/nedelja’ betyder således ’søndag’ på ukrainsk, men ’uge’ på russisk. Umiddelbart kan folk godt forstå hinanden, især hvis de anstrenger sig lidt. Det er dog langt fra sikkert, at der er en 100 procents forståelse, præcis ligesom hvis man møder en svensker. Det kommer også an på, om svenskeren stammer fra Malmø, og vi bor i København, eller vi er fra Sønderjylland og møder en oppe fra Norrbotten, fortæller Mads Büchert Eskildsen og fortsætter:

- Jo længere man er fra hinanden, jo sværere er det at forstå hinanden. En anden analogi kunne være dansk og tysk. Vores sønderjyder har ikke de store problemer med at forstå deres kollegaer fra Flensborg, mens en københavner nok kan blive sprogligt udfordret af at tale med en person fra Bayern.

Kontakt

Lektor Thomas Olander
Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab
Mail: olander@hum.ku.dk 
Mobil: 60 70 56 89

Studielektor Mads Büchert Eskildsen
Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier
Mail: meskildsen@hum.ku.dk 
Mobil: 22 43 22 29