Mindeord for Gitte Gravengaard, lektor i Kommunikation ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab

Den 17. juli døde Gitte Gravengaard pludseligt på sin sommerferie i Norge. Årsagen var et aneurisme, en udposning på en blodåre i hjertet, som bristede. Det var et chok for alle, som kendte Gitte.

Gitte blev født d. 26. november 1973 i Thyborøn. Hun blev student fra Lemvig Gymnasium i 1992, og uddannede sig derefter til folkeskolelærer ved Nr. Nissum Seminarium med linjefagene dansk og engelsk. Hun nåede at arbejde et par år som lærer, inden hun påbegyndte danskstudiet ved Københavns Universitet i 1998.

Gittes interesse for undervisning og formidling går som en rød tråd gennem hele hendes karriere. Allerede titlen på hendes speciale er sigende for hendes vedholdende fokus på både den empiriske analyse og dens omsætning til praksis: ”Forskere og medier. En analyse af humanistiske forskeres holdninger til forskningsformidling og en skitse til en forandringsproces”.

Gitte opnåede sin ph.d.-grad i 2008 ved instituttet med en – inden for feltet allerede klassisk – analyse af nyhedsjournalisters fravalg af historier. På baggrund af feltobservationer på nyhedsredaktioner undersøgte hun, hvilke nyheder der, med hendes egen formulering, ”røg i skraldespanden”.

Inden for kommunikationsforskningen skabte Gitte sig sin helt egen position som ekspert i forskningsformidling, strategisk kommunikation og rådgivning.

Sammen med en række eksterne samarbejdsparter udviklede og arrangerede Gitte imponerende store konferencer om toplederrådgivning og fremtidens kommunikationsrådgiver. Konferencerne samlede kommunikationsrådgivere fra hele landet til præsentationer af den nyeste forskning inden for feltet i tæt forbindelse med praksis. Gitte var allerede langt i forberedelserne til dette års konference under overskriften ”Fremtidens kommunikationsrådgiver i en turbulent verden”, som heldigvis gennemføres helt i Gittes ånd takket være hendes samarbejdsparter. Konferencerne ”Fremtidens kommunikationsrådgiver” står om noget, ligesom Gitte om nogen, som et stærkt modbevis til dem, der tror, at humanistisk forskning lukker sig om sig selv uden kontakt til verden udenfor.

Sammen med Anders Monrad Rendtorff udgav Gitte bogen ”Forskningskommunikation. En praktisk håndbog til forskere og eksperter”. Som titlen antyder tilbyder bogen gode praktiske råd om forskningsformidling, men ikke kun det. Den giver også et solidt indblik i Gittes forskning, som forklares på hendes altid helt igennem ukrukkede måde med fokus på at få budskabet klart igennem. Lige inden sommerferien nåede Gitte at sende sin del af hendes og Anders’ næste bogprojekt, ”The Communications Advisor” som er en videreudvikling af deres første samarbejder, og som i efteråret skal udkomme på engelsk.

Forskning og undervisning var for Gitte to alen af et stykke. Hun udviklede velfungerende og meget søgte kurser inden for faglig formidling og kommunikationsrådgivning. Med sin viden om formidling og sin tillid til og interesse for de mennesker, der var omkring hende, formåede Gitte at skabe et læringsrum der inspirerede, engagerede og fagligt rykkede de studerende. Rammerne for undervisningen var klare, og formål og fokus fortabte sig aldrig. I den tydelighed og tryghed Gitte hermed skabte, var der samtidig mulighed for variation og tilpasning til de studerende. Hun var nærværende og generøs med sin faglighed, sin viden – og sin menneskelighed. I samklang med sin egen forskning gjorde hun sin undervisning praksisorienteret. Hun inviterede praktikere ind i undervisningsrummet og koblede deres gæsteforedrag til undervisningens teorier og metoder. Hermed klargjorde Gitte på forbilledlig vis, hvordan akademisk viden og færdigheder er dybt relevant for praksis. Det har været rørende at se på blandt andet LinkedIn, hvordan Gittes gamle studerende i massevis sørger over hendes alt for tidlige død og samtidig skriver, at hun har været ”den bedste underviser” de nogensinde har haft. Mange års rosende undervisningsevalueringer er vidnesbyrd om det samme: De studerende elskede Gitte, hendes engagement og formidling.

Det samme gjorde vi, hendes kolleger og venner. Gitte var ud over at være en dygtig forsker og underviser også en højt værdsat kollega. Hun mødte alle mennesker med åbenhed, respekt, og livgivende smil og varme. Den ubærlige tanke, at Gitte ikke er her mere, er svær at rumme. Men alle der kendte hende, er taknemmelige for, at hun har været her. Æret være hendes minde.

Christina Fogtmann Fosgerau, Pia Quist og Anne Jensen