Mindeord for Carsten Hansen
Fredag d. 7. november døde Carsten Hansen efter i lang tid at have lidt af hjerteproblemer. Carsten Hansen vil blive husket som underviser og forsker i både dansk og tysk sprog.
Foto og tekst: Frans Gregersen
Han var i en årrække gymnasielærer i disse to fag på Det Frie Gymnasium men forlod så gymnasieverdenen til fordel for en anden lidenskab: han blev cykelhandler og -smed. Han havde også en lang karriere som leksikograf. For Gads forlag lavede han en dansk-tysk og tysk-dansk ordbog i 1993; den udkom i udvidet form i 1997. Og for Politikens forlag udgav han i 2009 deres store tysk-dansk og dansk-tysk ordbog med medfølgende cd-rom. Sammen med sin kone Katrine Wohllebe udgav han 2006 en dansk-tysk og tysk-dansk skoleordbog hos forlaget Alinea. Carsten havde studeret tysk i de berømte og berygtede år i begyndelsen af 1970erne og var mere end flydende i tysk, tysk sprog, fraseologi, litteratur, kultur – og politik.
Carsten Hansen fik i 1990erne et stipendium ved instituttet til metaforforskning. Han skabte straks sammen med Finn Collin et metafor-netværk og samlede på den måde en række forskere som alle var blevet inspireret af George Lakoffs metaforteori (se Hansen 1997 og 1997a nederst). Faktisk blev en anden forsker, nemlig Zoltan Kövecses, en større inspiration for Carsten i og med at de begge var interesseret i metaforens kulturhistorie. Det skyldtes måske også at Carsten var blevet skuffet over Lakoff da han studerede hos ham i Californien (hvor han også gik til John Searles undervisning og til gengæld fik stor respekt for ham). Desværre fik han aldrig afsluttet sin afhandling. Han fortsatte som ekstern lektor både på dansk- og tyskfaget, hvor han især havde knyttet sig til Mogens Dyhr.
Carsten Hansen tog bifag i datalingvistik og var fra 2001-2004 ansat på Institut for Datalingvistik på Handelshøjskolen i København (i dag CBS) dels som forskningsassistent på et projekt om en stor Sprogteknologisk Ordbog (STO), dels som ekstern lektor i lingvistik og korpuslingvistik. Han underviste på cand. ling. merc.-uddannelsen i datalingvistik hvor der især var fokus på formelle beskrivelser af syntaktiske og semantiske fænomener i dansk. Han var bl.a. vejleder på projektopgaver med eksterne rekvirenter på overbygningens 3. semester om brugerprofilen på hjemmesiderne for DSLs Korpus 2000. På BA-uddannelsen IT og Engelsk udviklede han et nyt valgfag i praktisk korpusopbygning og han var også vejleder på et større antal projektopgaver. Han havde ifølge Sabine Kirchmeier en stor andel i at STO-gruppen blev til et socialt og fagligt meget velfungerende forsknings- og udviklingsteam.
Efter at Carsten havde trukket sig tilbage, eksperimenterede han en overgang med at skrive fiktion. De små omhyggeligt ciselerede stykker blev offentliggjort i det blad som han redigerede for elever fra Skorpeskolen i Hellebæk. Historierne gav også os der ikke havde gået der, et indblik i hvordan det var at være elev på denne helt særlige kostskole men havde også selvstændig æstetisk værdi. Han var i øvrigt pavestolt da han ved skolens jubilæum havde holdt en klasse på den ny privatskole i ånde med røverhistorier fra skoletiden. En enkelt af hans historier, en af dem der slet ikke handlede om skolen, blev publiceret for en større læserskare i Det poetiske Bureaus nr. 17 fra 2018. Den hedder Susanne.
Da Carsten på grund af sine dårlige øjne blev indstillet til skånejob, fik vi lavet det sådan at han blev ansat ved Sprogforandringscentret med den opgave at lave en Ordbog over Dansk Talesprog (ODT). ODT udviklede sig til at blive et livligt laboratorium og værdifuldt være- og værksted for hvordan man kunne lave en digital ordbog som gav i dobbelt forstand eksemplarisk indsigt i talesproget.
Den første opgave var at afgrænse hvilke opslagsord der skulle dækkes. Carsten vidste at interjektioner og feed back-signaler var de ordtyper der var dårligst belagt i de traditionelle (oftest skriftsprogsbaserede) ordbøger. Derfor prioriterede han at få udarbejdet artikler om netop den type ord. Det blev til dels ODI, Ordbog over Danske Interjektioner, dels til en række artikler om samtaleopretholdende ord. Den interesserede læser kan (gen)finde f.eks. artiklen om ordet Yay.
Den leksikografiske omtanke kommer til orde i den omfattende brug af links; og så fik Carsten Jan Daugaard, som var en nær ven, til at udarbejde et script der gjorde det muligt at eksemplificere brugen af opslagsordene uden at gøre det for indviklet.
ODT kan ses som en forløber for det omfattende arbejde med dansk talesprogs grammatik og særlige ordstof som i disse år gennemføres under Jakob Steensigs inspirerende ledelse ved Aarhus Universitet (se samtalegrammatik.dk), og der henvises da også til ODT på hjemmesiden. Carsten havde et langt og gensidigt berigende samarbejde med Steensig, ikke mindst som censor.
Carsten Hansen var en optimistisk, på alle måder gavmild og inspirerende personlighed som spredte indsigt, glæde og entusiasme i sin undervisning og faktisk også som censor. Han havde øje for talent, og flere forskerspirer har haft Carsten som deres første lærer, eller i hvert fald den første der havde øje for deres potentiale. Som ansat stillede han krav om ordentlighed både til sig selv og til sine ledere. Som kollega var han hjælpsom og opbakkende, især over for novicerne. Som ven var han trofast og en fantastisk (aldrig ukritisk) samtalepartner.
Ved en af vores sidste ture ud i naturen, Carsten elskede at være ude og havde som følge heraf helt til det sidste den mest fantastiske solbrunede ansigtsfarve, forsøgte jeg at underholde ham med min irritation over skovduens manglende opfindsomhed i dens gentagne kurrefigurer. Han vendte sig om mod mig og sagde med overraskelse og eftertryk: "Jeg vidste slet ikke at du kunne være naturfascist." Det vidste jeg heller ikke.
Jeg tror det var Carstens aldrig svigtende solidaritet med de svageste der kom til udtryk. Også den vil jeg savne!