Ny forskning: Styrket tidlig indsats giver markant færre ordblinde elever

Ordblindhed er forbundet med lavere karakterer i grundskolen, større risiko for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse og desuden en øget risiko for senere arbejdsløshed.

Men international forskning viser, at målrettet og omfattende undervisning i små grupper især i de første skoleår kan styrke udviklingen hos børn med øget risiko for ordblindhed.

Nu har forskere ved Center for Læseforskning gennemført den første danske undersøgelse, der måler effekten af et længerevarende nyudviklet undervisningsprogram i 1. klasse målrettet elever med øget risiko for ordblindhed. Og undersøgelsens resultater er særdeles positive:

- Med vores undersøgelse kan vi nu for første gang dokumentere i en dansk kontekst, at en tidlig og målrettet indsats med mange undervisningstimer på små hold i 1. klasse kan gøre en stor forskel for elever i risiko for ordblindhed. Det reducerer ganske enkelt antallet af ordblinde elever i 3. klasse betragteligt, siger Anna Steenberg Gellert, som er seniorforsker ved Center for Læseforskning og projektleder for Tidlig opsporing og indsats mod ordblindhed.

Store forbedringer på både kort og lang sigt

I alt 34 skoler deltog i undersøgelsen, hvor elever med forøget risiko for ordblindhed blev identificeret i slutningen af 0. klasse. På 18 skoler deltog eleverne hen over 1. klasse på små hold i et nyt, forskningsbaseret undervisningsprogram, som bestod af i alt 76 lektioner. Skolernes egne læsevejledere stod for undervisningen.

På de øvrige 16 skoler fortsatte læseundervisningen som normalt, og her fik elever med forøget risiko for ordblindhed i gennemsnit 14 lektioners særligt tilrettelagt læseundervisning på små hold i løbet af 1. klasse.

Det nye, forskningsbaserede program med mange lektioner viste resultater på både kort og lang sigt, fortæller Anna Steenberg Gellert:

- I slutningen af 1. klasse var eleverne, som havde deltaget i det nye undervisningsprogram, gennemsnitligt markant bedre til at læse end de elever, der kun havde fået den sædvanlige undervisning på deres skoler. Der var kun 15 procent af eleverne i forsøgsgruppen, der stort set ikke kunne læse, mod 37 procent i kontrolgruppen. Samtidig vurderede eleverne i forsøgsgruppen selv, at de var blevet bedre læsere. Og i slutningen af 3. klasse placerede 37 procent af eleverne i forsøgsgruppen sig i ordblindekategorien. Blandt de elever, der havde fulgt den normale undervisning, var tallet hele 53 procent.

Selv om forskernes undersøgelse viser, at de fleste risikoelever kan få et betydeligt løft i 1. klasse gennem deltagelse i et omfattende undervisningsprogram som det nyudviklede, vil nogle elever stadig have så svære vanskeligheder, at det ikke er tilstrækkeligt.

- Som også international forskning viser, vil en del elever have brug for at deltage i særligt tilrettelagt læse- og staveundervisning flere gange i løbet af deres skoletid. Det kan for nogle elever ikke klares med et enkelt intensivt forløb. Det skyldes, at ordblindhed er en indlæringsvanskelighed, som er svær at overvinde, forklarer Anna Steenberg Gellert.

Få ekstra ressourcer – stor effekt

Selvom den øgede indsats for elever i 1. klasse krævede mange flere timer til eleverne, viser forskerne i projektet Tidlig opsporing og indsats mod ordblindhed, at eleverne på forsøgs­skolerne til gengæld brugte færre ekstra timer i 2. og 3. klasse.

Samlet set svarede indsatsen til gennemsnitligt blot cirka 12 ekstra læsevejlederlektioner pr. elev over de tre år, hvor eleverne i undersøgelsen blev fulgt.

- Set i et samfundsøkonomisk perspektiv vil merudgifterne til en sådan styrket tidlig indsats sandsynligvis kunne opvejes af positive langsigtede gevinster, vurderer Anna Steenberg Gellert og slutter:

- Når færre børn udvikler alvorlige læsevanskeligheder, forbedres mulighederne for, at flere gennemfører en uddannelse og får fodfæste på arbejdsmarkedet. Det gavner både den enkelte og samfundet.