Kan man fremme børns indlæring af nye ords stavemåde?

Den 18. marts 2016 forsvarede Anne-Mette Veber Nielsen sin ph.d.-afhandling ”God, bædre, best. Om ortografisk viden og ortografisk indlæring hos danske børn på skolens begynder- og mellemtrin”. Afhandlingen lægger nyt til forskningen i børns skriftsproglige udvikling med studier, som afprøver og empirisk underbygger en udbredt antagelse om, at forskellige typer sproglig viden har betydning for børns staveudvikling og for børns tilegnelse af nye ords stavemåde under frilæsning. Afhandlingens resultater har udover den forskningsmæssige relevans også potentiale for folkeskolens staveundervisning.

Formål og resultater

Afhandlingen præsenterer tre forskningsstudier, der beskæftiger sig med ortografisk viden (viden om skriftsprogets indretning) og ortografisk indlæring (tilegnelse af nye ords stavemåde) hos danske børn. Et hovedformål med afhandlingen var at undersøge, hvorvidt tilegnelse af ortografisk viden hos elever på mellemtrinnet blot er en forlængelse af tilegnelse af fonologisk viden i tidligere faser af den skriftsproglige udvikling. Et andet hovedformål var at undersøge, hvilken betydning forskellige aspekter af eksisterende ortografisk viden har for børns generelle staveniveau og for tilegnelse af nye ords stavemåde under frilæsning.

Delstudie 1 er en langtidsundersøgelse, der ser på staveudviklingen hos 140 børn. Undersøgelsen indikerer, at tilegnelse af ortografisk viden hos elever på mellemtrinnet er delvist baseret på andre færdigheder end dem, der er nødvendige for tilegnelse af fonologisk viden tidligere i staveudviklingen. Som forventet var børnenes stavefærdighed i 2. klasse langt den stærkeste forudsiger af deres senere stavefærdighed i 5. klasse, men derudover var børnenes evne til at indlære nye fonologiske former (fx ky, sput) og associere dem med fantasifigurer målt i 0. klasse ligeledes en unik forudsiger af stavefærdighed i 5. klasse. Dermed tyder resultatet på et specifikt link mellem verbale indlæringsfærdigheder før formel læse- og staveundervisning er igangsat og senere tilegnelse af ortografisk viden. Resultatet er nyt i international forskningssammenhæng, og sammenhængen bør derfor undersøges nærmere i fremtidige studier.

Delstudie 2 er en her og nu-undersøgelse, der ser på sammenhængen mellem forskellige aspekter af ortografisk viden og generelt staveniveau hos 133 børn fra 5. klasse. Undersøgelsen viser, at et nyudviklet mål for kendskab til fonologisk betingede stavemønstre (fx um som i tumle; yng som i gynge) kan forklare variation i elevernes stavefærdighed udover mål for fonologisk viden (kendskab til simple bogstav-lyd-forbindelser) og de øvrige aspekter af ortografisk viden, nemlig ordspecifik viden (kendskab til de unikke bogstavfølger, der definerer skrevne ord) og grafotaktisk viden (kendskab til bogstavkombinationer der optræder i dansk ortografi). Resultatet tyder dermed på, at børn trækker på forskellige typer ortografisk viden, når de skal stave komplekse ord – herunder viden om fonologisk betingede stavemønstre, hvilket er en udbygning af resultater fra tidligere studier.

Træningsundersøgelsen i delstudie 3 med deltagelse af 42 børn fra 3. klasse viser, at eksisterende viden om fonologisk betingede stavemønstre fremmer tilegnelse af nye ords stavemåde under frilæsning. I studiet blev halvdelen af børnene undervist i seks forskellige stavemønstre. Dernæst deltog alle børn i en ordindlæringsopgave, hvor de i korte tekster mødte nye ord (fx medsk), der indeholdt trænede stavemønstre (fx eds som i bedst). Efterfølgende var de børn, der havde modtaget undervisning, bedre til at genkende de nye ords stavemåde og markant bedre til at stave ordene end de børn, der ikke havde modtaget eksperimentel undervisning. Resultatet leverer væsentlig empirisk støtte til den antagelse, at større stavemønstre (niveauet mellem simple bogstav-lyd-forbindelser og hele ord) spiller en væsentlig rolle, når børn tilegner sig nye ords stavemåde gennem frilæsning.

Perspektiver for undervisning

På tværs af en række internationale forskningsstudier har man fundet, at direkte, systematisk staveundervisning på tværs af klassetrin fra indskoling til udskoling giver anledning til positiv effekt på stavefærdighed, skrivning og læseforståelse. Spørgsmålet er derfor ikke, hvorvidt lærere skal sætte fokus på staveundervisning på forskellige klassetrin, men snarere hvad den direkte, systematiske undervisning skal indeholde for at opnå størst effekt hos forskellige elevgrupper. Resultaterne fra afhandlingen peger samlet set på, at børns tilegnelse og hukommelse for nye ords stavemåde kan fremmes gennem en systematisk sammentænkning af staveundervisning og aktiviteter med frilæsning. Og at staveundervisning bør sigte specifikt på at udvikle forskellige aspekter af ortografisk viden, herunder stavemønstre betinget af fonologisk kontekst.