Professor Johnny Kondrups motiveringstale ved tildelingen af H.C.Andersen-legatet til Knud Wentzel

H.C. Andersen-legatet har eksisteret siden 1955. Det uddeles skiftevis til en forfatter og en forsker, hvis virke har tilknytning til H.C. Andersen, og som har ydet en betydelig indsats for dansk kultur. Den første modtager var såmænd Karen Blixen. I år er det 48. gang, legatet uddeles.
 
Årets legatmodtager, Knud Wentzel, er dr.phil. og nu pensioneret lektor i dansk litteratur på Københavns Universitet. Han har et rigt og varieret forfatterskab, især inden for emnerne dansk litteraturhistorie og litteraturanalyse. Som fortolker har han med energi fastholdt det synspunkt på litterære og praktiske tekster, at de selv foreskriver, hvordan de skal læses, og at litteraturforskning består i at beskrive den styring, som teksterne udøver på læseren. Det lyder måske enkelt, men er det ikke i et litteraturfag domineret af teorier.
 
En særlig grund til at give Knud Wentzel H.C. Andersen-legatet er hans banebrydende udforskning af folkeeventyrenes univers, der bl.a. har udmøntet sig i tre bøger på dansk og en udgave af Danmarks bedste folkeeventyr. I 2014 udkom i Tyskland – som kronen på værket – bogen Der goldene Apfel, der sammenfatter Knud Wentzels eventyrforskning og præsenterer den for et internationalt publikum. At en dansk humanistisk forsker bliver oversat til tysk er bemærkelsesværdigt. At det sker med en bog om folkeeventyr, som tyskerne siden brødrene Grimm har ment at have bedre forstand på end de fleste, er et særsyn.
 
Kære Knud Wentzel. Nu overrækker jeg dig en statuette af Karen Blixen som tegn på, at du modtager H.C. Andersen-legatet. Hvad ville Andersen mon have sagt til det? Måske med skarnbassens replik fra hans eget eventyr af samme navn: »Verden er ikke saa gal endda, man maa bare vide at tage den!«