At lytte og forstå på et andetsprog: individet udspændt mellem lyttefærdighed, kognitive processer, tidligere erfaringer, relationer og social kontekst

Ny ph.d.-afhandling udvider INSS’ forskning i dansk som andetsprog med et studium af internationale medarbejderes lytteforståelse af dansk på arbejdspladser, hvis koncernsprog er engelsk (bl.a. IBM Denmark, Mærsk, SimCorp).

Charlotte Øhrstrøm forsvarede den 23. februar 2016 sin ph.d.-afhandling ”L2 listening at work. A qualitative study of international employees’ experiences with understanding Danish as a second language”. I afhandlingen undersøges den mindst studerede af de fire sprogfærdigheder, lytteaktiviteten, bl.a. fordi denne af internationale medarbejdere anses for den vigtigste sprogfærdighed for at arbejde i Danmark, samt fordi der her er mulige landvindinger for forskning i andetsprogstilegnelsen: de sproglærendes indlæring kan understøttes stærkere, hvis de lærer hvordan de skal lytte.

Lytteaktiviteten er svær at undersøge, fordi den er en proces som ikke kan observeres direkte. Derfor foreslår Øhrstrøm at kombinere kvalitative metoder med et teoretisk udgangspunkt, som ser forståelse afhænge af dels kognitive processer dels den sociale kontekst: I studiet fokuseres på forskellige hverdagssituationer på arbejde, hvor der enten 1-vejs-lyttes eller lyttes i interaktion. Centralt står den lyttendes oplevelse af dét at lytte, lytterens refleksioner og observationer af lytteaktiviteten. Ved at forene psykolingvistik og interaktionsorienterede studier af lytteaktiviteten indenfor andetsprogstilegnelsesforskning kan lytterelateret betydningsdannelse belyses ikke kun som affødt af 1-vejs-lytten og kognitive processer eller som mellem-menneskeligt tilvejebragt, hvor forståelse /ikke-forståelse er relationelt betinget.

Data blev indsamlet i casestudier, (fokusgruppe-)interviews, dagbogsstudier, think-a-louds, observationer og selvoptagelse samt informant feedback.  Respondenterne blev indledningsvist præsenteret for øvelser der skulle rette opmærksomhed på lytteaktiviteten, på hvor den lyttende er i lyttesituationen og hvad han/hun laver imens.

Afhandlingen konkluderer at det individuelle lyttefærdighedsniveau er afgørende for hvornår respondenterne lytter (hvornår de tiltales på dansk eller føler sig i stand til at lytte), hvilke forståelsesproblemer de oplever, hvorfor og hvordan disse håndteres. Men det påvises også, at lytten og forståelse er socialt, kontekstafhængigt og svært at skille fra individuelle aspekter: den lyttendes baggrund (fx viden om samtaleemne) og metakognitive refleksion over erfaringer fra andre lytte-/sproglæringssituationer kan ikke adskilles fra sprogtilegnelsesprocessen og den sociale situation der lyttes i (lyttesituationen kan fx være præget af in-/eksklusionsprocesser).
Afhandlingen rejser en række nye spørgsmål for videre forskning:

• Relevansen af på forhånd at kategorisere lyttestrategier og sprogniveau bør diskuteres; indebærer et højt færdighedsniveau fx gode strategier eller kan gode strategier kompensere for sproglige mangler? Kan sprogbrugsstrategier adskilles fra den lærendes præferencer?
• Det bør også nærmere undersøges, hvordan sprogevner overlapper og om de kan /bør studeres og læres individuelt, herunder hvordan sociale og kognitive aspekter af lytten og læring er forbundne.

Vejledere og bedømmelsesudvalg:

• Lektor Slobodanka Dimova (formand for bedømmelsesudvalg, Københavns Universitet)
• Karin Sandwall (bedømmer Stockholms Universitet, forstander for Nationellt centrum för svenska som andraspråk)
• Professor Hartmut Haberland (bedømmer, Roskilde Universitet)
• Professor Anne Holmen (hovedvejleder, Københavns Universitet)
• Lektor Mette Ginman (bivejleder, University College Copenhagen)

Afhandlingen er blevet til på baggrund af et erhvervs-ph.d.-stipendium fra Det Humanistiske Fakultet, KU og University College Copenhagen.