Dengang en kage var et franskbrød
Den Store Bagedyst, tusinder af billeder af kager på Instagram og Facebook; danskerne er blevet grebet af en sand kagebagningsfeber. Men kager er et ret nyt fænomen i Danmark: I det danske bondesamfund var brød lig med rugbrød, og kage betød franskbrød, hvilket man kun fik ved særlige lejligheder. På Københavns Universitets hjemmeside dialekt.dk kan du nu læse, og ikke mindste høre, hvordan danskerne i de forskellige egne af landet har talt om brød, kager og bagning i gamle dage.
- Kagebagning er et moderne fænomen, som først blev almindelig i den brede befolkning i slutningen af 1800-tallet, da man fik brændekomfurer med komfurovne. Og konditorkagebagning i de forfinede udgaver, som vi ser i Den Store Bagedyst, er helt nyt i private køkkener, fortæller lektor Karen Margrethe Pedersen, som er en af sprogforskerne bag den nye hjemmeside Brød og bagning på dialekt.
Ifølge sprogforskerne fortæller ordet kage i sig selv en masse om udviklingen i vores mad- og spisevaner, fordi kager, som vi forstår det i dag, ikke altid har været en del af almindelige menneskers liv.
Så er der kage.
- I mange af de traditionelle dialekter brugte man kun ordet kager eller hvedekager om franskbrød, mens rugbrød bare hed brød. Rugen var altså den almindelige kornsort, mens hveden hørte til en sjælden luksus, forklarer Karen Margrethe Pedersen og fortsætter:
- Brødbagning i bondesamfundet og de ord, der knyttedes til brød og selve bageprocessen, er et vigtigt kulturhistorisk vidnesbyrd om udviklingen i vores mad- og spisekultur fra før industrialiseringen. Der skete en kolossal omvæltning i landbruget og produktionssamfundet i 1800-tallet med store konsekvenser for danskernes brødvaner.
Det kan du læse mere om på hjemmesiden Brød og bagning på dialekt, og her kan du også høre folk fortælle på dialekt om brød og bagning.