'Pride and profit' i at tale dialekt
Der kan være kontant afregning når man taler dialekt. Men ikke nødvendigvis på den negative måde – for dialekter er i højere grad end tidligere blevet til en vare der kan bruges bevidst med henblik på at skabe profit.
Malene Monka, Marie Maegaard og Jann Scheuer fra Nordisk Forskningsinstitut har i en videnskabelig artikel som snart udkommer, kigget på et eksempel som bl.a. også Danmarks Radio har taget op:
Jesper Paulsen arbejder som vinbonde i Pedersker på Bornholm, og han viser ofte turister rundt på sin gård. Omvisningerne foregår altid på bornholmsk – også selvom det for mange danskere kan være svært at forstå.
Hør dialekttale fra Ibsker (ca. 15 km fra Pedersker) på dialekt.ku.dk
Selvom gæsterne på vingården kan have svært ved at forstå det hele, kan det dog alligevel være et klogt træk – for undersøgelsen viser at det er med til at besøget på gården føles mere autentisk for gæsterne. Det giver noget ekstra til oplevelsen – og brugen af dialekt er medvirkende til at de lokale varer bliver lettere at sælge.
I den sociolingvistiske sprogforskning kaldes det 'Pride and profit' – altså at dialekt, ud over at anvendes som identitetsmarkør, også bruges bevidst med henblik på at skabe profit.
Et muligt vendepunkt for dialekterne?
De danske dialekter har længe været i tilbagegang; globaliseringen har medført en omfattende dialektnivellering såvel i Danmark som i resten af verden. Men lokal dialektstolthed kan muligvis, parret med rent kommercielle interesser, påvirke brugen af dialekt.
Indtil videre er det dog uklart om den bevidste brug af dialekten i kommerciel interesse vil smitte af på brug af dialekt i dagligdagen, eller om der snarere vil blive tale om kodeskift, altså at der skiftes mellem dialekt og rigsmål fra situation til situation. Det vil den igangværende forskning i projektet Dialekter i periferien, der blandt andet undersøger unge bornholmeres sprogbrug, gøre os klogere på.
Dialekt i periferien
Projektet Dialekt i periferien undersøger dialekters aktuelle brug og status på Bornholm, i Vendsyssel og i Sønderjylland – tre centrale danske dialektområder placeret i hver sin ende af landet.