Sjældne håndskrifter bliver tilgængelige på nettet
I den sikrede boks på Nordisk Forskningsinstitut ligger en uvurderlig samling af middelalderhåndskrifter som indeholder islandske sagaer, bønnebøger, lægebøger og lovsamlinger. Til daglig er det kun forskerne som har adgang til håndskrifterne, men nu giver NFI's nye formidlingssite haandskrift.ku.dk alle interesserede mulighed for at bladre i de gamle skrifter og blive klogere på dem.
Marine Lauridsdatters bønnebog
- Det er de færreste mennesker der som jeg har mulighed for "lige at gå i boksen" og læse i de flere hundrede år gamle håndskrifter, for håndskrifterne er uvurderlige og skal ligge bag lås og slå. Men det er lidt synd, for ikke bare er de utrolig smukke, de er også et vindue til middelalderens kultur og forestillingsverden. Derfor lancerer vi nu formidlingssitet haandskrift.ku.dk, hvor alle interesserede selv kan bladre i håndskrifterne og se hvordan de er fremstillet, og hvad de er blevet brugt til, fortæller lektor Anne Mette Hansen, som står bag sitet.
Sammen med kolleger fra Nordisk Forskningsinstitut har Anne Mette Hansen og studentermedhjælper Sebastian Mortensen Mariné blandt andet gjort hele håndskrifter tilgængelige i elektronisk form ved at affotografere hver enkelt side i et håndskrift og sætte siderne sammen igen som en e-bog.
- Det betyder at du kan sidde hjemme ved din computer og bladre i fx Njals saga eller Jyske Lov fra det 13. århundrede. Det er selvfølgelig ikke det samme som at stå med håndskriftet i hånden, men det giver en rigtig god fornemmelse af hvor meget arbejde der er blevet lagt i håndskrifterne, og hvordan bøgerne er blevet læst og brugt.
En læser bruger en tegning til at pege på to rimord i teksten
En af de ting man kan se i bladrebøgerne, forklarer Anne Mette Hansen, er at håndskrifterne ikke bare var til pynt. De havde aktive læsere som lavede tegninger, kruseduller og noter i marginen, ligesom vi gør i dag.
Kalveskind blev til islandske sagaer
Mange af håndskrifterne i samlingen er fra før bogtrykkerkunsten blev opfundet, så fremstillingen af dem har været en langstrakt og kostbar proces. De ældste håndskrifter i bogform er skrevet på pergament, der er lavet af dyreskind, i Skandinavien ofte kalveskind.
- Det tog tid at rense og forarbejde skindet til pergament, så en skriver kunne gå i gang med det egentlige skrivearbejde. Og når han var færdig med at skrive på de løse sider, skulle de bindes ind og samles til en bogblok mellem to træplader der blev forsynet med en lukkemekanisme. Så et håndskrift var lang tid undervejs, siger Anne Mette Hansen.
Den intensive brug af håndskrifterne, og tidligere ejeres forfejlede forsøg på at konservere dem, har sat sine tydelige spor på mange dem. Så ud over at forske i de tekster, som håndskrifterne indeholder, er bevaring og restaurering en meget væsentlig del af Nordisk Forskningsinstituts arbejde. I tilknytning til håndskriftsamlingen findes der derfor også et konserveringsværksted og et fotografisk atelier, og på haandskrift.ku.dk kan du se eksempler på, hvordan håndskrifterne bliver restaureret og vedligeholdt.