00. Bevidsthed og retorik i dansk årtusindeskiftelyrik, belyst ved Pia Juul, Mette Moestrup og Ursula Andkjær Olsen

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandlingForskning

Standard

00. Bevidsthed og retorik i dansk årtusindeskiftelyrik, belyst ved Pia Juul, Mette Moestrup og Ursula Andkjær Olsen. / Kemp, Susanne.

Københavns Universitet, Det Humanistiske Fakultet, 2015. 292 s.

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandlingForskning

Harvard

Kemp, S 2015, 00. Bevidsthed og retorik i dansk årtusindeskiftelyrik, belyst ved Pia Juul, Mette Moestrup og Ursula Andkjær Olsen. Københavns Universitet, Det Humanistiske Fakultet.

APA

Kemp, S. (2015). 00. Bevidsthed og retorik i dansk årtusindeskiftelyrik, belyst ved Pia Juul, Mette Moestrup og Ursula Andkjær Olsen. Københavns Universitet, Det Humanistiske Fakultet.

Vancouver

Kemp S. 00. Bevidsthed og retorik i dansk årtusindeskiftelyrik, belyst ved Pia Juul, Mette Moestrup og Ursula Andkjær Olsen. Københavns Universitet, Det Humanistiske Fakultet, 2015. 292 s.

Author

Kemp, Susanne. / 00. Bevidsthed og retorik i dansk årtusindeskiftelyrik, belyst ved Pia Juul, Mette Moestrup og Ursula Andkjær Olsen. Københavns Universitet, Det Humanistiske Fakultet, 2015. 292 s.

Bibtex

@phdthesis{1d484c46f04e4e55a8c67db19d56b44d,
title = "00. Bevidsthed og retorik i dansk {\aa}rtusindeskiftelyrik, belyst ved Pia Juul, Mette Moestrup og Ursula Andkj{\ae}r Olsen",
abstract = "Afhandlingen har to form{\aa}l. Dels at beskrive et udsnit af dansk samtidspoesi gennem to former for litter{\ae}r analyse og dels at argumentere for, at de valgte digtere tilsammen repr{\ae}senterer en afgr{\ae}nset tendens. Kapitel 1, redeg{\o}r f{\o}rst for det i dansk kontekst forholdsvist marginaliserede felt bevidsthedskritik . Her etableres Georges Poulet som afhandlingens f{\ae}nomenologiske teoret iker med forestillingen om l{\ae}sningen som en forening af tekstens og l{\ae}serens bevidstheder. Anden del af kapitel 1 repr{\ae}senterer dekonstruktionen , der opfatter litteratur f{\o}rst og fremmest som sprog,. Herefter placeres Paul de Man centralt med interessen fo r forholdet mellem retorik og grammatik. Disse danner udgangspunkt for to analysespor i kapitel 2, 3 og 4. Kapitel 2, Pia Juul , viser gennem den retoriske analyse, hvordan Juuls forfatterskab med fordel kan l{\ae}ses gennem begrebet om tekstens blinde punkt . Den bevidsthedskritiske analyse argumenterer for erindringen (s{\aa}vel den kulturelle som den personlige) som et overordnet motiv i det sene lyriske forfatterskab. Kapitel 3, Mette Moestrup , viser i den retoriske analyse, hvordan Moestrups pendant til Teksten s blinde punkt kommer til udtryk som en flersporet strategi af flere samtidige tekstniveauer. Kapitel 4, Ursula Andkj{\ae}r Olsen , viser i den retoriske gennemgang forfatterskabets karakter af komposition . Den bevidsthedskritiske l{\ae}sning viser i en analyse a f forholdet mellem subjekt og kollektiv, hvordan Andkj{\ae}r Olsens polyfone lyrik ikke kan siges at tage endegyldigt stilling i diskussionen mellem substans og konstruktion. Kapitel 5, Sammenfatning og diskussion , diskuterer tekstens blinde punkt, tekstens fl ersporethed og den tekstlige ting som f{\ae}llestr{\ae}k i denne del af den danske {\aa}rtusindeskiftelyrik og konkluderer p{\aa} denne baggrund, at der er tale om et litteraturhistorisk pejlem{\ae}rke i dansk {\aa}rtusindeskiftelyrik",
author = "Susanne Kemp",
year = "2015",
month = "6",
language = "Dansk",
publisher = "K{\o}benhavns Universitet, Det Humanistiske Fakultet",

}

RIS

TY - BOOK

T1 - 00. Bevidsthed og retorik i dansk årtusindeskiftelyrik, belyst ved Pia Juul, Mette Moestrup og Ursula Andkjær Olsen

AU - Kemp, Susanne

PY - 2015/6

Y1 - 2015/6

N2 - Afhandlingen har to formål. Dels at beskrive et udsnit af dansk samtidspoesi gennem to former for litterær analyse og dels at argumentere for, at de valgte digtere tilsammen repræsenterer en afgrænset tendens. Kapitel 1, redegør først for det i dansk kontekst forholdsvist marginaliserede felt bevidsthedskritik . Her etableres Georges Poulet som afhandlingens fænomenologiske teoret iker med forestillingen om læsningen som en forening af tekstens og læserens bevidstheder. Anden del af kapitel 1 repræsenterer dekonstruktionen , der opfatter litteratur først og fremmest som sprog,. Herefter placeres Paul de Man centralt med interessen fo r forholdet mellem retorik og grammatik. Disse danner udgangspunkt for to analysespor i kapitel 2, 3 og 4. Kapitel 2, Pia Juul , viser gennem den retoriske analyse, hvordan Juuls forfatterskab med fordel kan læses gennem begrebet om tekstens blinde punkt . Den bevidsthedskritiske analyse argumenterer for erindringen (såvel den kulturelle som den personlige) som et overordnet motiv i det sene lyriske forfatterskab. Kapitel 3, Mette Moestrup , viser i den retoriske analyse, hvordan Moestrups pendant til Teksten s blinde punkt kommer til udtryk som en flersporet strategi af flere samtidige tekstniveauer. Kapitel 4, Ursula Andkjær Olsen , viser i den retoriske gennemgang forfatterskabets karakter af komposition . Den bevidsthedskritiske læsning viser i en analyse a f forholdet mellem subjekt og kollektiv, hvordan Andkjær Olsens polyfone lyrik ikke kan siges at tage endegyldigt stilling i diskussionen mellem substans og konstruktion. Kapitel 5, Sammenfatning og diskussion , diskuterer tekstens blinde punkt, tekstens fl ersporethed og den tekstlige ting som fællestræk i denne del af den danske årtusindeskiftelyrik og konkluderer på denne baggrund, at der er tale om et litteraturhistorisk pejlemærke i dansk årtusindeskiftelyrik

AB - Afhandlingen har to formål. Dels at beskrive et udsnit af dansk samtidspoesi gennem to former for litterær analyse og dels at argumentere for, at de valgte digtere tilsammen repræsenterer en afgrænset tendens. Kapitel 1, redegør først for det i dansk kontekst forholdsvist marginaliserede felt bevidsthedskritik . Her etableres Georges Poulet som afhandlingens fænomenologiske teoret iker med forestillingen om læsningen som en forening af tekstens og læserens bevidstheder. Anden del af kapitel 1 repræsenterer dekonstruktionen , der opfatter litteratur først og fremmest som sprog,. Herefter placeres Paul de Man centralt med interessen fo r forholdet mellem retorik og grammatik. Disse danner udgangspunkt for to analysespor i kapitel 2, 3 og 4. Kapitel 2, Pia Juul , viser gennem den retoriske analyse, hvordan Juuls forfatterskab med fordel kan læses gennem begrebet om tekstens blinde punkt . Den bevidsthedskritiske analyse argumenterer for erindringen (såvel den kulturelle som den personlige) som et overordnet motiv i det sene lyriske forfatterskab. Kapitel 3, Mette Moestrup , viser i den retoriske analyse, hvordan Moestrups pendant til Teksten s blinde punkt kommer til udtryk som en flersporet strategi af flere samtidige tekstniveauer. Kapitel 4, Ursula Andkjær Olsen , viser i den retoriske gennemgang forfatterskabets karakter af komposition . Den bevidsthedskritiske læsning viser i en analyse a f forholdet mellem subjekt og kollektiv, hvordan Andkjær Olsens polyfone lyrik ikke kan siges at tage endegyldigt stilling i diskussionen mellem substans og konstruktion. Kapitel 5, Sammenfatning og diskussion , diskuterer tekstens blinde punkt, tekstens fl ersporethed og den tekstlige ting som fællestræk i denne del af den danske årtusindeskiftelyrik og konkluderer på denne baggrund, at der er tale om et litteraturhistorisk pejlemærke i dansk årtusindeskiftelyrik

M3 - Ph.d.-afhandling

BT - 00. Bevidsthed og retorik i dansk årtusindeskiftelyrik, belyst ved Pia Juul, Mette Moestrup og Ursula Andkjær Olsen

PB - Københavns Universitet, Det Humanistiske Fakultet

ER -

ID: 141471524