Venskabet mellem Carl Friedrich Cramer og Jens Baggesen blev et politisk anliggende for første gang under den såkaldte Tyskerfejde i 1789, da latente spændinger mellem en indflydelsesrig tysk gruppering i København en og en større nationalt orienteret gruppe borgere blev til åben konflikt. Jens Baggesen kom mod sin vilje til at stå centralt i sagen, og hans kontroversielle tyske ven bidrog aktivt til at skærpe konflikten, der i årene efter Jens Baggesens store Europarejse fik et mindre kendt efterspil, da Cramer fornyede konflikten ved at publicere fortrolige breve om Baggesens affinitet til det tyske aristokrati i København. Det prekære forhold har sat sig indirekte, men tydelige spor i rejseskildringen Labyrinten (bd. 1-2, 1792-93), der på denne baggrund fremstår som en apologi for Jens Baggesens position.