Formålet med artiklen er at give overblik over omfanget af syntaks, der kan være krævende at forstå, i en stikprøve af danskfagets undervisningstekster. Artiklen opsummerer tre grunde til, at en sætnings syntaks, dvs. sætningsbygning, kan være krævende: uvante (ikke-kanoniske) konstruktioner, kompleksitet og økonomisering med sproglige signaler. Undersøgelsen af undervisningsteksterne viser, at samtlige krævende syntakselementer optræder i tekster fra indskolingen til udskolingen. Selv yngre elever kan møde krævende syntaks i danskfagets tekster og ofte i omtrent samme omfang som ældre elever. Det er imidlertid en væsentlig pointe, at selvom en sætning indeholder krævende syntaks, så behøver den ikke nødvendigvis at være svær at forstå i praksis. Uvante (dvs. ikke-kanoniske) sætningskonstruktioner som passiver, OVS-sætninger og objektrelativer bruges ofte i psykolingvistiske undersøgelser, hvor de har vist sig at volde både børn og voksne vanskeligheder, når forståelsen ikke er støttet af baggrundsviden. Denne undersøgelse fandt, at uvante konstruktioner som oftest er støttet af baggrundsviden i undervisningsteksterne – i modsætning til i psykolingvistiske forsøg, således at fortolkningen ikke afhænger af syntaksen alene. Manglende kendskab til netop sådanne konstruktioner er derfor nok kun i begrænset omfang årsag til forståelsesvanskeligheder ved danskfagets tester.