Da Lille Peder fik Per Lilles Eng i faddergave: Et studie af stednavneforklarende elementer i den folkloristiske genre sagn

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandlingForskning

Standard

Da Lille Peder fik Per Lilles Eng i faddergave : Et studie af stednavneforklarende elementer i den folkloristiske genre sagn. / Danielsen, Martin Sejer.

København : Københavns Universitet, Det Humanistiske Fakultet, 2017. 348 s.

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandlingForskning

Harvard

Danielsen, MS 2017, Da Lille Peder fik Per Lilles Eng i faddergave: Et studie af stednavneforklarende elementer i den folkloristiske genre sagn. Københavns Universitet, Det Humanistiske Fakultet, København.

APA

Danielsen, M. S. (2017). Da Lille Peder fik Per Lilles Eng i faddergave: Et studie af stednavneforklarende elementer i den folkloristiske genre sagn. København: Københavns Universitet, Det Humanistiske Fakultet.

Vancouver

Danielsen MS. Da Lille Peder fik Per Lilles Eng i faddergave: Et studie af stednavneforklarende elementer i den folkloristiske genre sagn. København: Københavns Universitet, Det Humanistiske Fakultet, 2017. 348 s.

Author

Danielsen, Martin Sejer. / Da Lille Peder fik Per Lilles Eng i faddergave : Et studie af stednavneforklarende elementer i den folkloristiske genre sagn. København : Københavns Universitet, Det Humanistiske Fakultet, 2017. 348 s.

Bibtex

@phdthesis{c83081e8261947ec8c708beaf6259f06,
title = "Da Lille Peder fik Per Lilles Eng i faddergave: Et studie af stednavneforklarende elementer i den folkloristiske genre sagn",
abstract = "Tre s{\o}nderjyske sagnfort{\ae}llere bliver interviewet af den danske folkemindeindsamler Evald Tang Kristensen i 1894. Til ham fort{\ae}ller Christian C. Haugaard i {\AA}benr{\aa} en r{\ae}kke ideologisk m{\ae}ttede og f{\o}lelsesladede sagn, og flere gange forklarer Christian hvordan stednavne blev til som resultat af de begivenheder som han beretter om i sagnene. Ude i landsbyen Genner i {\O}ster L{\o}gum Sognm{\o}der Tang Kristensen det aldrende {\ae}gtepar Jes Marcorsen og Ane Poulsen. {\AE}gteparret er s{\aa} ivrige efter at meddele Tang Kristensen hvad de husker af sagn, stednavne og s{\ae}regne dialektord at de taler i munden p{\aa} hinanden s{\aa} Tang Kristensen har sv{\ae}rt ved at f{\o}lge med i sine feltnoter. Med afhandlingen unders{\o}ger jeg det f{\ae}nomen at fort{\ae}llere ofte inddrager stednavneforklarende elementer i deres repertoirer af sagn. Jeg g{\aa}r kritisk til forskningshistorien, og jeg vender de teoretiske foruds{\ae}tninger p{\aa} hovedet: Sagnfort{\ae}lleren {\o}nsker f{\o}rst og fremmest at fort{\ae}lle sit sagn i alle dets betydningsskabende farver. Stednavneforklarende elementer tjener blandt andet som stedf{\ae}ster for sagnet hvilket betyder at de er del af fort{\ae}llerens retoriske strategier for at skabe trov{\ae}rdighed i sit sagn.",
author = "Danielsen, {Martin Sejer}",
year = "2017",
month = "12",
language = "Dansk",
publisher = "K{\o}benhavns Universitet, Det Humanistiske Fakultet",

}

RIS

TY - BOOK

T1 - Da Lille Peder fik Per Lilles Eng i faddergave

T2 - Et studie af stednavneforklarende elementer i den folkloristiske genre sagn

AU - Danielsen, Martin Sejer

PY - 2017/12

Y1 - 2017/12

N2 - Tre sønderjyske sagnfortællere bliver interviewet af den danske folkemindeindsamler Evald Tang Kristensen i 1894. Til ham fortæller Christian C. Haugaard i Åbenrå en række ideologisk mættede og følelsesladede sagn, og flere gange forklarer Christian hvordan stednavne blev til som resultat af de begivenheder som han beretter om i sagnene. Ude i landsbyen Genner i Øster Løgum Sognmøder Tang Kristensen det aldrende ægtepar Jes Marcorsen og Ane Poulsen. Ægteparret er så ivrige efter at meddele Tang Kristensen hvad de husker af sagn, stednavne og særegne dialektord at de taler i munden på hinanden så Tang Kristensen har svært ved at følge med i sine feltnoter. Med afhandlingen undersøger jeg det fænomen at fortællere ofte inddrager stednavneforklarende elementer i deres repertoirer af sagn. Jeg går kritisk til forskningshistorien, og jeg vender de teoretiske forudsætninger på hovedet: Sagnfortælleren ønsker først og fremmest at fortælle sit sagn i alle dets betydningsskabende farver. Stednavneforklarende elementer tjener blandt andet som stedfæster for sagnet hvilket betyder at de er del af fortællerens retoriske strategier for at skabe troværdighed i sit sagn.

AB - Tre sønderjyske sagnfortællere bliver interviewet af den danske folkemindeindsamler Evald Tang Kristensen i 1894. Til ham fortæller Christian C. Haugaard i Åbenrå en række ideologisk mættede og følelsesladede sagn, og flere gange forklarer Christian hvordan stednavne blev til som resultat af de begivenheder som han beretter om i sagnene. Ude i landsbyen Genner i Øster Løgum Sognmøder Tang Kristensen det aldrende ægtepar Jes Marcorsen og Ane Poulsen. Ægteparret er så ivrige efter at meddele Tang Kristensen hvad de husker af sagn, stednavne og særegne dialektord at de taler i munden på hinanden så Tang Kristensen har svært ved at følge med i sine feltnoter. Med afhandlingen undersøger jeg det fænomen at fortællere ofte inddrager stednavneforklarende elementer i deres repertoirer af sagn. Jeg går kritisk til forskningshistorien, og jeg vender de teoretiske forudsætninger på hovedet: Sagnfortælleren ønsker først og fremmest at fortælle sit sagn i alle dets betydningsskabende farver. Stednavneforklarende elementer tjener blandt andet som stedfæster for sagnet hvilket betyder at de er del af fortællerens retoriske strategier for at skabe troværdighed i sit sagn.

M3 - Ph.d.-afhandling

BT - Da Lille Peder fik Per Lilles Eng i faddergave

PB - Københavns Universitet, Det Humanistiske Fakultet

CY - København

ER -

ID: 186419045