Navnetypen -torp er grundlæggende interessant af to årsager: Dels fordi der er så mange nordiske torp-bebyggelser, og dels fordi vi ikke kan blive enige om dem. Den oprindelige betydning af ordet 'torp', bebyggelserne alder og den proces, hvorunder de opstod, diskuteres stadig. Deres antal gør dem særdeles relevante for såvel navneforskere, historikere, geografer og arkæologer. Fokus i denne artikel er -torpernes alder. Nogle har set dem som middelalderlige, andre som vikingetidige, mens Lars Hellberg har argumenteret for tre lag: Et lag fra tidlig moderne tid (primært Sverige, ikke Danmark), et middelalderligt lag og endeligt et ældre lag, som han placerer i romersk jernalder og/eller i folkevandringstiden (Helberg 1954: 177). I denne artikel vil der blive argumenteret for at se -torperne som ét yngre lag, middelalderligt og evt. senvikingetidigt. Anlæggelsen af -torper forsætter dog øst for Øresund, mens den i det nuværende Danmark - med få undtagelser - stoppede i løbet af middelalderen. Metoderne vil være klassisk historisk-geografiske, men en række nye teknikker, særligt GIS og kvantitative databaser, vil blive inddraget, ligesom der vil blive gjort meget ud af at diskutere problemstillingerne ved metoderne, både de gamle og de nye.