I artiklen diskuteres en videreudvikling af den klassiske sprogmaskemetode benyttet inden for sprogholdningsforskningen. Artiklen rummer eksempler på to meget forskelligartede undersøgelser som har benyttet metoden – én med fokus på sprogforandring i århusiansk, én med fokus på sprogbrug som social praksis blandt københavnske unge – og der argumenteres for det frugtbare i at benytte denne type metode i udforskningen af sammenhænge mellem sprogbrug og social betydning.