Ansatte – Københavns Universitet

Forside > Ansatte

Dippedutter og duppeditter

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningfagfællebedømt

Dokumenter

Dippedut eller duppedit, hvad siger du? Jeg vil æde en duppedit på, at du siger dippedut – i hvert fald for det meste. Det gør de fleste. KorpusDK (http://ordnet.dk/korpusdk/), en elektronisk tekstsamling bestående af ca. 56 mio. ord, har 23 forekomster af dippedut mod kun 3 af duppedit. Man kunne mene, at det er hip som hap, om man siger det ene eller det andet, for de to former er synonymer. Begge betegner ifølge Den Danske Ordbog en ”lille genstand som man har svært ved at karakterisere nærmere, og som man ikke kender eller kan huske navnet på”. Man kan ikke imidlertid ikke mene, at det er hap som hip.
I lyset af denne observation bliver det interessant, at vi har både dippedutter og duppeditter. Går man sproghistorisk til sagen, bliver det rigtig spændende, for overraskende nok er det tilsyneladende den mindst hyppige form, duppedit, der er den oprindelige form. Den er sandsynligvis en forvanskning af dup eller en fordanskning af fransk tout-petit (’helt lille’). Det kunne altså tyde på, at der er en sprogforandring i gang: Efter søsætningen af duppedit er vi på et tidspunkt begyndt at bytte om på den høje, rundede bagtungevokal u og den høje, urundede fortungevokal, i, og den resulterende form, dippedut, har siden været i gang med at fortrænge sit ophav.
Hvordan kan det være? Hvorfor ditten er folk kommet på den idé at bytte om på i og u, og hvorfor datten har idéen vundet så stor tilslutning?
OriginalsprogDansk
TidsskriftMål og mæle
Vol/bind33
Tidsskriftsnummer4
Sider (fra-til)25-28
Antal sider4
ISSN0106-567X
StatusUdgivet - 2010

Antal downloads er baseret på statistik fra Google Scholar og www.ku.dk


Ingen data tilgængelig

ID: 32252008