Karen Blixen. The Devil's Advocate: Reading Blixen in the Light of Kierkegaard

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandlingForskning

Standard

Karen Blixen. The Devil's Advocate : Reading Blixen in the Light of Kierkegaard. / Bunch, Mads.

Københavns Universitet, Det Humanistiske Fakultet, 2013. 241 s.

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandlingForskning

Harvard

Bunch, M 2013, Karen Blixen. The Devil's Advocate: Reading Blixen in the Light of Kierkegaard. Københavns Universitet, Det Humanistiske Fakultet.

APA

Bunch, M. (2013). Karen Blixen. The Devil's Advocate: Reading Blixen in the Light of Kierkegaard. Københavns Universitet, Det Humanistiske Fakultet.

Vancouver

Bunch M. Karen Blixen. The Devil's Advocate: Reading Blixen in the Light of Kierkegaard. Københavns Universitet, Det Humanistiske Fakultet, 2013. 241 s.

Author

Bunch, Mads. / Karen Blixen. The Devil's Advocate : Reading Blixen in the Light of Kierkegaard. Københavns Universitet, Det Humanistiske Fakultet, 2013. 241 s.

Bibtex

@phdthesis{abf546fa67ea4c28b667f4a5f96f25ca,
title = "Karen Blixen. The Devil's Advocate: Reading Blixen in the Light of Kierkegaard",
abstract = "Denne Ph.d. er en artikel-Ph.d. og best{\aa}r af tre artikler, der er integreret i en l{\ae}ngere baggrundssektion, der indeholder 1) en forskningsoversigt over Blixen Kierkegaard forskningen fra 1934 til i dag, 2) refleksioner over den teori og metode, der er anvendt i hver af artiklerne, 3) en r{\ae}kke supplerende analyser af Blixenfort{\ae}llinger, der i s{\ae}rlig grad besk{\ae}ftiger sig med v{\ae}sentlige ideer eller karakterer fra Kierkegaard’s {\ae}stetiskpseudonyme forfatterskab (1843-1846) samt 4) et afsluttende kapitel, der sammenstiller observationerne fra artiklerne og de supplerende analyser. Den hovedtese, som Ph.d.en p{\aa}viser, er, at Karen Blixen i vid udstr{\ae}kning brugte sine fort{\ae}llinger til at bedrive skjult polemik mod Kierkegaard (prim{\ae}rt i forhold til kristendom og k{\o}n) i stedet for blot at overtage hans ideer, som det meste af forskningen tidligere har g{\aa}et ud fra,. Der er ingen tvivl om at Karen Blixen var misforn{\o}jet med frav{\ae}ret af kvindelige karakterer og synsvinkler i Kierkegaard’s forfatterskab. Bortset fra to korte breve fra Cordelia i “Forf{\o}rerens Dagbog” (1843) er kvinden gennem hele Kierkegaard’s forfatterskab formidlet gennem mandens opfattelse - ofte ud fra et {\ae}stetisk-romantisk syn p{\aa} hende som Madonna, der er helt uvidende om erotik og seksualitet, og om hvordan m{\ae}nd fungerer. I en r{\ae}kke modfort{\ae}llinger g{\o}r Blixen op med denne forestilling bl.a. gennem karakterne Annelise, Polly og Ehrengard, som er unge kvindelige forf{\o}rere med appetit p{\aa} erotiske og som bestemt heller ikke mangler hverken {\aa}nd og snilde. Ph.d.en p{\aa}viser ogs{\aa} at Blixen allerede i 1920erne havde indg{\aa}ende kendskab til det meste af Kierkegaard’s {\ae}stetisk-pseudonyme forfatterskab og at Sandhedens H{\ae}vn (1926) er den allerf{\o}rste Kierkegaard-modfort{\ae}lling, der st{\o}ttet af Georg Brandes Kritik af Kierkegaards kristendom, kan l{\ae}ses som en materialistisk parodi p{\aa} Kierkegaard’s Frygt og B{\ae}ven (1843). I “En Historie om en Perle” er det Kierkegaard’s Begrebet Angest (1844), der er m{\aa}let for Blixen’s kritik, og hun vender op og ned p{\aa} begreberne, s{\aa} det her er kristendommen, der fremst{\aa}r som d{\ae}monisk og som selve {\aa}rsagen til angst – ikke midlet til at kurere den. I “Dr{\o}mmerne” fra Syv fantastiske Fort{\ae}llinger (1935) vender Blixen op og ned p{\aa} v{\ae}sentlige ideer om Don Juan fra A’s essay “De umiddelbare erotiske Stadier eller det Musikalsk-Erotiske” fra Enten. Eller. F{\o}rste Deel (1843). Her anskues Don Juan som en narcissistisk og komisk “Pralhans.” I mods{\ae}tning hertil fremst{\aa}r Pellegrina Leoni som en tragisk, kvindelig Don Juan, der forf{\o}rer uden at ville det, hvilket er hendes forbandelse. Alt i alt konkluderes det at Blixen g{\o}r op med Kierkegaard’s religi{\o}se livssyn og i stedet inds{\ae}tter et hedensk-materialistisk, der samtidig g{\o}r op med ideen om kvinden som “V{\ae}ren for Andet,” som vi finder i flere af Kierkegaard’s tidlige v{\ae}rker, men at de to k{\o}n “inspirerer hinanden” gennem den seksuelle tiltr{\ae}kning, at det er det biologiske, der er det {\aa}ndeliges startpunkt og samtidig det, der f{\aa}r verden til at dreje rundt. I forhold til k{\o}n og kristendom spiller Blixen alts{\aa} “Dj{\ae}vlens advokat” med sine skjulte modt{\ae}llinger, der nu kommer frem i lyset, og hun kan s{\aa}ledes ogs{\aa} opfattes som Kierkegaard’s nemesis.Den hovedtese, som Ph.d. afhandlingen p{\aa}viser, er, at Karen Blixen i vid udstr{\ae}kning brugte sine fort{\ae}llinger til at bedrive skjult polemik mod Kierkegaard, prim{\ae}rt i forhold til kristendom og k{\o}n, i stedet for blot at overtage hans ideer, som det meste af forskningen tidligere har g{\aa}et ud fra. Der er ingen tvivl om at Karen Blixen var misforn{\o}jet med frav{\ae}ret af kvindelige karakterer og synsvinkler i Kierkegaards forfatterskab. Bortset fra to korte breve fra Cordelia i “Forf{\o}rerens Dagbog” (1843) er kvinden gennem hele Kierkegaards forfatterskab formidlet gennem mandens opfattelse – ofte ud fra et {\ae}stetisk-romantisk syn p{\aa} hende som Madonna, der er helt uvidende om erotik og seksualitet, og om hvordan m{\ae}nd fungerer. I en r{\ae}kke modfort{\ae}llinger g{\o}r Blixen op med denne forestilling bl.a. i ”Carnival”, ”Dr{\o}mmerne” og ”Ehrengard”. Ph.d.en p{\aa}viser ogs{\aa}, at Blixen allerede i 1920erne havde indg{\aa}ende kendskab til det meste af Kierkegaards {\ae}stetisk-pseudonyme forfatterskab (1843-46), og at den relativt ukendte marionetkomedie Sandhedens H{\ae}vn fra 1926 er den f{\o}rste Kierkegaard-modfort{\ae}lling, der st{\o}ttet af Georg Brandes kritik af Kierkegaards kristendom, kan l{\ae}ses som en materialistisk parodi p{\aa} Kierkegaards Frygt og B{\ae}ven (1843). I Blixens “En Historie om en Perle” er det Kierkegaards Begrebet Angest (1844), der er m{\aa}let for hendes kritik, og her vender hun op og ned p{\aa} begreberne, s{\aa} det er kristendommen, der fremst{\aa}r som d{\ae}monisk og som selve {\aa}rsagen til angst – ikke som midlet til at kurere den. Alt i alt konkluderes det at Blixen g{\o}r op med Kierkegaards kristne livssyn og pseudonymernes romantiske kvindesyn og i stedet inds{\ae}tter et hedensk-materialistisk livssyn, der dels g{\o}r op med kristendommen som eksistentiel l{\o}sning og ideen om kvinden som “V{\ae}ren for Andet”. I stedet mener Blixen at de to k{\o}n “inspirerer hinanden” gennem den seksuelle tiltr{\ae}kning, og at det er det biologiske, der er det {\aa}ndeliges startpunkt og det, der f{\aa}r verden til at dreje rundt. I forhold til k{\o}n og kristendom spiller Blixen alts{\aa} “Dj{\ae}vlens advokat” (jvf. titlen) med sine skjulte modfort{\ae}llinger, der nu for f{\o}rste uds{\ae}ttes for en samlet behandling.",
keywords = "Det Humanistiske Fakultet, BLixen, Karen, Kierkegaard, S{\o}ren, Up{\aa}lidelig 3. personsfort{\ae}ller, K{\o}n, Forf{\o}relse, Kristendom, Litteraturhistorie, Forskningsoversigt, Gjentagelsen, Digteren, Ehrengard, Dr{\o}mmerne , Babettes g{\ae}stebud, En Historie om en Perle, Carival, In vino veritas, Om Begrebet Angest, Frygt og B{\ae}ven, Stadier p{\aa} Livets Vei, Forf{\o}rerens Dagbog, Enten-Eller",
author = "Mads Bunch",
year = "2013",
month = "11",
day = "15",
language = "Dansk",
publisher = "K{\o}benhavns Universitet, Det Humanistiske Fakultet",

}

RIS

TY - BOOK

T1 - Karen Blixen. The Devil's Advocate

T2 - Reading Blixen in the Light of Kierkegaard

AU - Bunch, Mads

PY - 2013/11/15

Y1 - 2013/11/15

N2 - Denne Ph.d. er en artikel-Ph.d. og består af tre artikler, der er integreret i en længere baggrundssektion, der indeholder 1) en forskningsoversigt over Blixen Kierkegaard forskningen fra 1934 til i dag, 2) refleksioner over den teori og metode, der er anvendt i hver af artiklerne, 3) en række supplerende analyser af Blixenfortællinger, der i særlig grad beskæftiger sig med væsentlige ideer eller karakterer fra Kierkegaard’s æstetiskpseudonyme forfatterskab (1843-1846) samt 4) et afsluttende kapitel, der sammenstiller observationerne fra artiklerne og de supplerende analyser. Den hovedtese, som Ph.d.en påviser, er, at Karen Blixen i vid udstrækning brugte sine fortællinger til at bedrive skjult polemik mod Kierkegaard (primært i forhold til kristendom og køn) i stedet for blot at overtage hans ideer, som det meste af forskningen tidligere har gået ud fra,. Der er ingen tvivl om at Karen Blixen var misfornøjet med fraværet af kvindelige karakterer og synsvinkler i Kierkegaard’s forfatterskab. Bortset fra to korte breve fra Cordelia i “Forførerens Dagbog” (1843) er kvinden gennem hele Kierkegaard’s forfatterskab formidlet gennem mandens opfattelse - ofte ud fra et æstetisk-romantisk syn på hende som Madonna, der er helt uvidende om erotik og seksualitet, og om hvordan mænd fungerer. I en række modfortællinger gør Blixen op med denne forestilling bl.a. gennem karakterne Annelise, Polly og Ehrengard, som er unge kvindelige forførere med appetit på erotiske og som bestemt heller ikke mangler hverken ånd og snilde. Ph.d.en påviser også at Blixen allerede i 1920erne havde indgående kendskab til det meste af Kierkegaard’s æstetisk-pseudonyme forfatterskab og at Sandhedens Hævn (1926) er den allerførste Kierkegaard-modfortælling, der støttet af Georg Brandes Kritik af Kierkegaards kristendom, kan læses som en materialistisk parodi på Kierkegaard’s Frygt og Bæven (1843). I “En Historie om en Perle” er det Kierkegaard’s Begrebet Angest (1844), der er målet for Blixen’s kritik, og hun vender op og ned på begreberne, så det her er kristendommen, der fremstår som dæmonisk og som selve årsagen til angst – ikke midlet til at kurere den. I “Drømmerne” fra Syv fantastiske Fortællinger (1935) vender Blixen op og ned på væsentlige ideer om Don Juan fra A’s essay “De umiddelbare erotiske Stadier eller det Musikalsk-Erotiske” fra Enten. Eller. Første Deel (1843). Her anskues Don Juan som en narcissistisk og komisk “Pralhans.” I modsætning hertil fremstår Pellegrina Leoni som en tragisk, kvindelig Don Juan, der forfører uden at ville det, hvilket er hendes forbandelse. Alt i alt konkluderes det at Blixen gør op med Kierkegaard’s religiøse livssyn og i stedet indsætter et hedensk-materialistisk, der samtidig gør op med ideen om kvinden som “Væren for Andet,” som vi finder i flere af Kierkegaard’s tidlige værker, men at de to køn “inspirerer hinanden” gennem den seksuelle tiltrækning, at det er det biologiske, der er det åndeliges startpunkt og samtidig det, der får verden til at dreje rundt. I forhold til køn og kristendom spiller Blixen altså “Djævlens advokat” med sine skjulte modtællinger, der nu kommer frem i lyset, og hun kan således også opfattes som Kierkegaard’s nemesis.Den hovedtese, som Ph.d. afhandlingen påviser, er, at Karen Blixen i vid udstrækning brugte sine fortællinger til at bedrive skjult polemik mod Kierkegaard, primært i forhold til kristendom og køn, i stedet for blot at overtage hans ideer, som det meste af forskningen tidligere har gået ud fra. Der er ingen tvivl om at Karen Blixen var misfornøjet med fraværet af kvindelige karakterer og synsvinkler i Kierkegaards forfatterskab. Bortset fra to korte breve fra Cordelia i “Forførerens Dagbog” (1843) er kvinden gennem hele Kierkegaards forfatterskab formidlet gennem mandens opfattelse – ofte ud fra et æstetisk-romantisk syn på hende som Madonna, der er helt uvidende om erotik og seksualitet, og om hvordan mænd fungerer. I en række modfortællinger gør Blixen op med denne forestilling bl.a. i ”Carnival”, ”Drømmerne” og ”Ehrengard”. Ph.d.en påviser også, at Blixen allerede i 1920erne havde indgående kendskab til det meste af Kierkegaards æstetisk-pseudonyme forfatterskab (1843-46), og at den relativt ukendte marionetkomedie Sandhedens Hævn fra 1926 er den første Kierkegaard-modfortælling, der støttet af Georg Brandes kritik af Kierkegaards kristendom, kan læses som en materialistisk parodi på Kierkegaards Frygt og Bæven (1843). I Blixens “En Historie om en Perle” er det Kierkegaards Begrebet Angest (1844), der er målet for hendes kritik, og her vender hun op og ned på begreberne, så det er kristendommen, der fremstår som dæmonisk og som selve årsagen til angst – ikke som midlet til at kurere den. Alt i alt konkluderes det at Blixen gør op med Kierkegaards kristne livssyn og pseudonymernes romantiske kvindesyn og i stedet indsætter et hedensk-materialistisk livssyn, der dels gør op med kristendommen som eksistentiel løsning og ideen om kvinden som “Væren for Andet”. I stedet mener Blixen at de to køn “inspirerer hinanden” gennem den seksuelle tiltrækning, og at det er det biologiske, der er det åndeliges startpunkt og det, der får verden til at dreje rundt. I forhold til køn og kristendom spiller Blixen altså “Djævlens advokat” (jvf. titlen) med sine skjulte modfortællinger, der nu for første udsættes for en samlet behandling.

AB - Denne Ph.d. er en artikel-Ph.d. og består af tre artikler, der er integreret i en længere baggrundssektion, der indeholder 1) en forskningsoversigt over Blixen Kierkegaard forskningen fra 1934 til i dag, 2) refleksioner over den teori og metode, der er anvendt i hver af artiklerne, 3) en række supplerende analyser af Blixenfortællinger, der i særlig grad beskæftiger sig med væsentlige ideer eller karakterer fra Kierkegaard’s æstetiskpseudonyme forfatterskab (1843-1846) samt 4) et afsluttende kapitel, der sammenstiller observationerne fra artiklerne og de supplerende analyser. Den hovedtese, som Ph.d.en påviser, er, at Karen Blixen i vid udstrækning brugte sine fortællinger til at bedrive skjult polemik mod Kierkegaard (primært i forhold til kristendom og køn) i stedet for blot at overtage hans ideer, som det meste af forskningen tidligere har gået ud fra,. Der er ingen tvivl om at Karen Blixen var misfornøjet med fraværet af kvindelige karakterer og synsvinkler i Kierkegaard’s forfatterskab. Bortset fra to korte breve fra Cordelia i “Forførerens Dagbog” (1843) er kvinden gennem hele Kierkegaard’s forfatterskab formidlet gennem mandens opfattelse - ofte ud fra et æstetisk-romantisk syn på hende som Madonna, der er helt uvidende om erotik og seksualitet, og om hvordan mænd fungerer. I en række modfortællinger gør Blixen op med denne forestilling bl.a. gennem karakterne Annelise, Polly og Ehrengard, som er unge kvindelige forførere med appetit på erotiske og som bestemt heller ikke mangler hverken ånd og snilde. Ph.d.en påviser også at Blixen allerede i 1920erne havde indgående kendskab til det meste af Kierkegaard’s æstetisk-pseudonyme forfatterskab og at Sandhedens Hævn (1926) er den allerførste Kierkegaard-modfortælling, der støttet af Georg Brandes Kritik af Kierkegaards kristendom, kan læses som en materialistisk parodi på Kierkegaard’s Frygt og Bæven (1843). I “En Historie om en Perle” er det Kierkegaard’s Begrebet Angest (1844), der er målet for Blixen’s kritik, og hun vender op og ned på begreberne, så det her er kristendommen, der fremstår som dæmonisk og som selve årsagen til angst – ikke midlet til at kurere den. I “Drømmerne” fra Syv fantastiske Fortællinger (1935) vender Blixen op og ned på væsentlige ideer om Don Juan fra A’s essay “De umiddelbare erotiske Stadier eller det Musikalsk-Erotiske” fra Enten. Eller. Første Deel (1843). Her anskues Don Juan som en narcissistisk og komisk “Pralhans.” I modsætning hertil fremstår Pellegrina Leoni som en tragisk, kvindelig Don Juan, der forfører uden at ville det, hvilket er hendes forbandelse. Alt i alt konkluderes det at Blixen gør op med Kierkegaard’s religiøse livssyn og i stedet indsætter et hedensk-materialistisk, der samtidig gør op med ideen om kvinden som “Væren for Andet,” som vi finder i flere af Kierkegaard’s tidlige værker, men at de to køn “inspirerer hinanden” gennem den seksuelle tiltrækning, at det er det biologiske, der er det åndeliges startpunkt og samtidig det, der får verden til at dreje rundt. I forhold til køn og kristendom spiller Blixen altså “Djævlens advokat” med sine skjulte modtællinger, der nu kommer frem i lyset, og hun kan således også opfattes som Kierkegaard’s nemesis.Den hovedtese, som Ph.d. afhandlingen påviser, er, at Karen Blixen i vid udstrækning brugte sine fortællinger til at bedrive skjult polemik mod Kierkegaard, primært i forhold til kristendom og køn, i stedet for blot at overtage hans ideer, som det meste af forskningen tidligere har gået ud fra. Der er ingen tvivl om at Karen Blixen var misfornøjet med fraværet af kvindelige karakterer og synsvinkler i Kierkegaards forfatterskab. Bortset fra to korte breve fra Cordelia i “Forførerens Dagbog” (1843) er kvinden gennem hele Kierkegaards forfatterskab formidlet gennem mandens opfattelse – ofte ud fra et æstetisk-romantisk syn på hende som Madonna, der er helt uvidende om erotik og seksualitet, og om hvordan mænd fungerer. I en række modfortællinger gør Blixen op med denne forestilling bl.a. i ”Carnival”, ”Drømmerne” og ”Ehrengard”. Ph.d.en påviser også, at Blixen allerede i 1920erne havde indgående kendskab til det meste af Kierkegaards æstetisk-pseudonyme forfatterskab (1843-46), og at den relativt ukendte marionetkomedie Sandhedens Hævn fra 1926 er den første Kierkegaard-modfortælling, der støttet af Georg Brandes kritik af Kierkegaards kristendom, kan læses som en materialistisk parodi på Kierkegaards Frygt og Bæven (1843). I Blixens “En Historie om en Perle” er det Kierkegaards Begrebet Angest (1844), der er målet for hendes kritik, og her vender hun op og ned på begreberne, så det er kristendommen, der fremstår som dæmonisk og som selve årsagen til angst – ikke som midlet til at kurere den. Alt i alt konkluderes det at Blixen gør op med Kierkegaards kristne livssyn og pseudonymernes romantiske kvindesyn og i stedet indsætter et hedensk-materialistisk livssyn, der dels gør op med kristendommen som eksistentiel løsning og ideen om kvinden som “Væren for Andet”. I stedet mener Blixen at de to køn “inspirerer hinanden” gennem den seksuelle tiltrækning, og at det er det biologiske, der er det åndeliges startpunkt og det, der får verden til at dreje rundt. I forhold til køn og kristendom spiller Blixen altså “Djævlens advokat” (jvf. titlen) med sine skjulte modfortællinger, der nu for første udsættes for en samlet behandling.

KW - Det Humanistiske Fakultet

KW - BLixen, Karen

KW - Kierkegaard, Søren

KW - Upålidelig 3. personsfortæller

KW - Køn

KW - Forførelse

KW - Kristendom

KW - Litteraturhistorie

KW - Forskningsoversigt

KW - Gjentagelsen

KW - Digteren

KW - Ehrengard

KW - Drømmerne

KW - Babettes gæstebud

KW - En Historie om en Perle

KW - Carival

KW - In vino veritas

KW - Om Begrebet Angest

KW - Frygt og Bæven

KW - Stadier på Livets Vei

KW - Forførerens Dagbog

KW - Enten-Eller

M3 - Ph.d.-afhandling

BT - Karen Blixen. The Devil's Advocate

PB - Københavns Universitet, Det Humanistiske Fakultet

ER -

ID: 72718463