Modalpartikler er småord som jo, da, vel og vist, der fungerer som dialogiske markører i interaktionen mellem en taler og en hører. De er karakteriseret ved, og at de ikke bidrager til det propositionelle indhold i en ytring og dermed sandhedsværdien, men i stedet signalerer, hvordan det sagte opfattes af taleren, og hvordan taleren ønsker, at høreren skal opfatte det i kommunikationssituationen. De betragtes derfor som et typisk talesprogsfænomen, da de netop forudsætter en dialogpartner.<br>
Hansen & Heltoft (2011) kalder dem dialogiske partikler og beskriver dem som partikler til sætningens finithed (tempus og modus), dvs. at de er knyttet til sætningen og dermed ikke kan optræde i infinitte konstruktioner, i nominaler eller som selvstændig ytring. I denne partikelfunktion siges de topologisk at være bundet til pladsen lige før sætningsadverbialpladsen, fx det er jo heldigvis set før, dvs. at de ikke kan optræde i fundamentfeltet. Derudover kan visse partikler stå i parentetisk højreposition uden for sætningen, med skopus over den foregående ytring, hvor de markerer illokutionær ramme eller værdi, fx det er heldigvis set før, jo.
I mit foredrag vil jeg koncentrere mig om, hvor partiklerne faktisk optræder, især i talesproget, og om deres placering har betydning for skopusrelationerne og dermed for den teoretiske beskrivelse inden for dansk funktionel lingvistik.<br>
Mit ph.d.-projekt er en empirisk undersøgelse af modalpartikler med fokus på dansk talesprog med det formål at kortlægge deres distribution, betydning og kommunikative funktion og at sætte dem ind i en grammatisk beskrivelsesmodel med udgangspunkt i talesprogsdata fra LANCHART-korpusset ved Center for Sociolingvistiske Sprogforandringsstudier og dialektkorpusset Cordiale ved Afdeling for Dialektforskning.<br>
Hansen, Erik & Lars Heltoft (2011): Grammatik over det Danske Sprog 1-3. København: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.