Nærmer og fjermer - venstre og højre

Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapportBidrag til bog/antologiForskningfagfællebedømt

Standard

Nærmer og fjermer - venstre og højre. / Hovmark, Henrik.

Med fornøden agtelse: Festskrift til Jørgen Schack på 60-årsdagen 14. maj 2021. red. / Margrethe Heidemann Andersen; Eva Skafte Jensen. Dansk Sprognævn, 2021. s. 145-157 (Dansk Sprognaevn. Skrifter, Bind 52).

Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapportBidrag til bog/antologiForskningfagfællebedømt

Harvard

Hovmark, H 2021, Nærmer og fjermer - venstre og højre. i MH Andersen & ES Jensen (red), Med fornøden agtelse: Festskrift til Jørgen Schack på 60-årsdagen 14. maj 2021. Dansk Sprognævn, Dansk Sprognaevn. Skrifter, bind 52, s. 145-157.

APA

Hovmark, H. (2021). Nærmer og fjermer - venstre og højre. I M. H. Andersen, & E. S. Jensen (red.), Med fornøden agtelse: Festskrift til Jørgen Schack på 60-årsdagen 14. maj 2021 (s. 145-157). Dansk Sprognævn. Dansk Sprognaevn. Skrifter Bind 52

Vancouver

Hovmark H. Nærmer og fjermer - venstre og højre. I Andersen MH, Jensen ES, red., Med fornøden agtelse: Festskrift til Jørgen Schack på 60-årsdagen 14. maj 2021. Dansk Sprognævn. 2021. s. 145-157. (Dansk Sprognaevn. Skrifter, Bind 52).

Author

Hovmark, Henrik. / Nærmer og fjermer - venstre og højre. Med fornøden agtelse: Festskrift til Jørgen Schack på 60-årsdagen 14. maj 2021. red. / Margrethe Heidemann Andersen ; Eva Skafte Jensen. Dansk Sprognævn, 2021. s. 145-157 (Dansk Sprognaevn. Skrifter, Bind 52).

Bibtex

@inbook{7806d1b8f23543f9988e19467f360eda,
title = "N{\ae}rmer og fjermer - venstre og h{\o}jre",
abstract = "Artiklen analyserer betydningen og brugen af ordene n{\ae}rmer og fjermer der tidligere var almindeligt brug ved k{\o}rsel med hestevogn, fx i udtryk som den n{\ae}rmer hest (hesten til venstre) eller g{\aa} til fjermer (g{\aa} til h{\o}jre). Men hvordan skal brugen af n{\ae}rmer og fjermer egentlig forst{\aa}s? Er der blot tale om to andre ord for venstre og h{\o}jre? Ordene betyder jo noget andet, {\textquoteright}t{\ae}ttere p{\aa}{\textquoteright} og {\textquoteright}l{\ae}ngere v{\ae}k{\textquoteright}. Betyder de samtidig {\textquoteright}venstre{\textquoteright} og {\textquoteright}h{\o}jre{\textquoteright}? Og hvad vil ”betyde” overhovedet sige i denne sammenh{\ae}ng? I en {\ae}ldre tids trafik (med hestevogne) foretog sprogbrugerne utallige vellykkede retnings- og positionsbestemmelser til h{\o}jre og venstre ved brugen af de n{\ae}vnte ord, b{\aa}de kognitivt og praktisk – og heldigvis for det, k{\o}rsel med heste var en alvorlig sag og skulle af indlysende grunde fungere sikkert og pr{\ae}cist netop med hensyn til position, retning og bev{\ae}gelse. Men var den kognitive, retningsbestemmende proces hos sprogbrugerne ogs{\aa} den samme? Det er et interessant sp{\o}rgsm{\aa}l som imidlertid er sv{\ae}rt at svare p{\aa} uden psykolingvistiske unders{\o}gelser. Men det sproglige materiale, s{\aa}dan som det fx er dokumenteret i dialektsamlingerne, Jysk Ordbog (JO) og {\O}m{\aa}lsordbogen ({\O}MO), kan m{\aa}ske give indsigt i et andet aspekt af sp{\o}rgsm{\aa}let, nemlig hvordan koblingen mellem en given sproglig kodning og en generel kognitiv orienteringsstrategi kan opst{\aa} og s{\aa} at sige konventionaliseres i et fastere sprogligt-kognitivt samarbejde og beredskab. Materialet viser nemlig at n{\ae}rmer og fjermer er t{\ae}t knyttet til en meget specifik, men ogs{\aa} typisk rumlig brugskontekst, samtidig med at materialet viser hvordan bestemte brug af ordene {\aa}bner op for en mere abstrakt rumlig reference i andre ytringskontekster.",
keywords = "Det Humanistiske Fakultet, semantik, kognitiv lingvistik, danske dialekter, dansk sprog, sproglige dom{\ae}ner, betydning, betydningsdannelse, betydningsudvidelse",
author = "Henrik Hovmark",
year = "2021",
month = aug,
day = "13",
language = "Dansk",
isbn = "978-87-89410-85-2",
series = "Dansk Sprognaevn. Skrifter",
pages = "145--157",
editor = "Andersen, {Margrethe Heidemann} and Jensen, {Eva Skafte}",
booktitle = "Med forn{\o}den agtelse",
publisher = "Dansk Sprogn{\ae}vn",

}

RIS

TY - CHAP

T1 - Nærmer og fjermer - venstre og højre

AU - Hovmark, Henrik

PY - 2021/8/13

Y1 - 2021/8/13

N2 - Artiklen analyserer betydningen og brugen af ordene nærmer og fjermer der tidligere var almindeligt brug ved kørsel med hestevogn, fx i udtryk som den nærmer hest (hesten til venstre) eller gå til fjermer (gå til højre). Men hvordan skal brugen af nærmer og fjermer egentlig forstås? Er der blot tale om to andre ord for venstre og højre? Ordene betyder jo noget andet, ’tættere på’ og ’længere væk’. Betyder de samtidig ’venstre’ og ’højre’? Og hvad vil ”betyde” overhovedet sige i denne sammenhæng? I en ældre tids trafik (med hestevogne) foretog sprogbrugerne utallige vellykkede retnings- og positionsbestemmelser til højre og venstre ved brugen af de nævnte ord, både kognitivt og praktisk – og heldigvis for det, kørsel med heste var en alvorlig sag og skulle af indlysende grunde fungere sikkert og præcist netop med hensyn til position, retning og bevægelse. Men var den kognitive, retningsbestemmende proces hos sprogbrugerne også den samme? Det er et interessant spørgsmål som imidlertid er svært at svare på uden psykolingvistiske undersøgelser. Men det sproglige materiale, sådan som det fx er dokumenteret i dialektsamlingerne, Jysk Ordbog (JO) og Ømålsordbogen (ØMO), kan måske give indsigt i et andet aspekt af spørgsmålet, nemlig hvordan koblingen mellem en given sproglig kodning og en generel kognitiv orienteringsstrategi kan opstå og så at sige konventionaliseres i et fastere sprogligt-kognitivt samarbejde og beredskab. Materialet viser nemlig at nærmer og fjermer er tæt knyttet til en meget specifik, men også typisk rumlig brugskontekst, samtidig med at materialet viser hvordan bestemte brug af ordene åbner op for en mere abstrakt rumlig reference i andre ytringskontekster.

AB - Artiklen analyserer betydningen og brugen af ordene nærmer og fjermer der tidligere var almindeligt brug ved kørsel med hestevogn, fx i udtryk som den nærmer hest (hesten til venstre) eller gå til fjermer (gå til højre). Men hvordan skal brugen af nærmer og fjermer egentlig forstås? Er der blot tale om to andre ord for venstre og højre? Ordene betyder jo noget andet, ’tættere på’ og ’længere væk’. Betyder de samtidig ’venstre’ og ’højre’? Og hvad vil ”betyde” overhovedet sige i denne sammenhæng? I en ældre tids trafik (med hestevogne) foretog sprogbrugerne utallige vellykkede retnings- og positionsbestemmelser til højre og venstre ved brugen af de nævnte ord, både kognitivt og praktisk – og heldigvis for det, kørsel med heste var en alvorlig sag og skulle af indlysende grunde fungere sikkert og præcist netop med hensyn til position, retning og bevægelse. Men var den kognitive, retningsbestemmende proces hos sprogbrugerne også den samme? Det er et interessant spørgsmål som imidlertid er svært at svare på uden psykolingvistiske undersøgelser. Men det sproglige materiale, sådan som det fx er dokumenteret i dialektsamlingerne, Jysk Ordbog (JO) og Ømålsordbogen (ØMO), kan måske give indsigt i et andet aspekt af spørgsmålet, nemlig hvordan koblingen mellem en given sproglig kodning og en generel kognitiv orienteringsstrategi kan opstå og så at sige konventionaliseres i et fastere sprogligt-kognitivt samarbejde og beredskab. Materialet viser nemlig at nærmer og fjermer er tæt knyttet til en meget specifik, men også typisk rumlig brugskontekst, samtidig med at materialet viser hvordan bestemte brug af ordene åbner op for en mere abstrakt rumlig reference i andre ytringskontekster.

KW - Det Humanistiske Fakultet

KW - semantik

KW - kognitiv lingvistik

KW - danske dialekter

KW - dansk sprog

KW - sproglige domæner

KW - betydning

KW - betydningsdannelse

KW - betydningsudvidelse

M3 - Bidrag til bog/antologi

SN - 978-87-89410-85-2

T3 - Dansk Sprognaevn. Skrifter

SP - 145

EP - 157

BT - Med fornøden agtelse

A2 - Andersen, Margrethe Heidemann

A2 - Jensen, Eva Skafte

PB - Dansk Sprognævn

ER -

ID: 280611982