TY - CHAP

T1 - Nærmer og fjermer - venstre og højre

AU - Hovmark, Henrik

PY - 2021/8/13

Y1 - 2021/8/13

N2 - Artiklen analyserer betydningen og brugen af ordene nærmer og fjermer der tidligere var almindeligt brug ved kørsel med hestevogn, fx i udtryk som den nærmer hest (hesten til venstre) eller gå til fjermer (gå til højre). Men hvordan skal brugen af nærmer og fjermer egentlig forstås? Er der blot tale om to andre ord for venstre og højre? Ordene betyder jo noget andet, ’tættere på’ og ’længere væk’. Betyder de samtidig ’venstre’ og ’højre’? Og hvad vil ”betyde” overhovedet sige i denne sammenhæng? I en ældre tids trafik (med hestevogne) foretog sprogbrugerne utallige vellykkede retnings- og positionsbestemmelser til højre og venstre ved brugen af de nævnte ord, både kognitivt og praktisk – og heldigvis for det, kørsel med heste var en alvorlig sag og skulle af indlysende grunde fungere sikkert og præcist netop med hensyn til position, retning og bevægelse. Men var den kognitive, retningsbestemmende proces hos sprogbrugerne også den samme? Det er et interessant spørgsmål som imidlertid er svært at svare på uden psykolingvistiske undersøgelser. Men det sproglige materiale, sådan som det fx er dokumenteret i dialektsamlingerne, Jysk Ordbog (JO) og Ømålsordbogen (ØMO), kan måske give indsigt i et andet aspekt af spørgsmålet, nemlig hvordan koblingen mellem en given sproglig kodning og en generel kognitiv orienteringsstrategi kan opstå og så at sige konventionaliseres i et fastere sprogligt-kognitivt samarbejde og beredskab. Materialet viser nemlig at nærmer og fjermer er tæt knyttet til en meget specifik, men også typisk rumlig brugskontekst, samtidig med at materialet viser hvordan bestemte brug af ordene åbner op for en mere abstrakt rumlig reference i andre ytringskontekster.

AB - Artiklen analyserer betydningen og brugen af ordene nærmer og fjermer der tidligere var almindeligt brug ved kørsel med hestevogn, fx i udtryk som den nærmer hest (hesten til venstre) eller gå til fjermer (gå til højre). Men hvordan skal brugen af nærmer og fjermer egentlig forstås? Er der blot tale om to andre ord for venstre og højre? Ordene betyder jo noget andet, ’tættere på’ og ’længere væk’. Betyder de samtidig ’venstre’ og ’højre’? Og hvad vil ”betyde” overhovedet sige i denne sammenhæng? I en ældre tids trafik (med hestevogne) foretog sprogbrugerne utallige vellykkede retnings- og positionsbestemmelser til højre og venstre ved brugen af de nævnte ord, både kognitivt og praktisk – og heldigvis for det, kørsel med heste var en alvorlig sag og skulle af indlysende grunde fungere sikkert og præcist netop med hensyn til position, retning og bevægelse. Men var den kognitive, retningsbestemmende proces hos sprogbrugerne også den samme? Det er et interessant spørgsmål som imidlertid er svært at svare på uden psykolingvistiske undersøgelser. Men det sproglige materiale, sådan som det fx er dokumenteret i dialektsamlingerne, Jysk Ordbog (JO) og Ømålsordbogen (ØMO), kan måske give indsigt i et andet aspekt af spørgsmålet, nemlig hvordan koblingen mellem en given sproglig kodning og en generel kognitiv orienteringsstrategi kan opstå og så at sige konventionaliseres i et fastere sprogligt-kognitivt samarbejde og beredskab. Materialet viser nemlig at nærmer og fjermer er tæt knyttet til en meget specifik, men også typisk rumlig brugskontekst, samtidig med at materialet viser hvordan bestemte brug af ordene åbner op for en mere abstrakt rumlig reference i andre ytringskontekster.

KW - Det Humanistiske Fakultet

KW - semantik

KW - kognitiv lingvistik

KW - danske dialekter

KW - dansk sprog

KW - sproglige domæner

KW - betydning

KW - betydningsdannelse

KW - betydningsudvidelse

M3 - Bidrag til bog/antologi

SN - 978-87-89410-85-2

T3 - Dansk Sprognaevn. Skrifter

SP - 145

EP - 157

BT - Med fornøden agtelse

A2 - Andersen, Margrethe Heidemann

A2 - Jensen, Eva Skafte

PB - Dansk Sprognævn

CY - Bogense

ER -