Med gymnasiereformen i 2005 og selvejet i 2007 er nye demokratiformer under opsejling i gymnasiet. Artiklen analyserer to bud på ny demokratisk praksis i gymnasiet rettet mod elevernes deltagelse i en global, netværksbaseret og medieret verden. Med fokus på offentlighed, deltagelse og handlekompetencer udfordrer de hidtil dominerende former for dannelse til demokrati og åbner samtidig for nye typer skoleudvikling og undervisningspraksis. Processen kalder på en diskussion af, om der med reformen og selvejet er opstået et behov for grundlæggende at gentænke vores forståelse af demokratisk dannelse i gymnasiet.