Da radioproducenterne Peter Kristiansen og Clemens Johansen i samarbejde med forfatteren Per Højholt i 1968-69 omformede Højholts seneste digt Turbo til en radiomontage, døbte de udsendelsen Turbo. En Space-ficering af Per Højholts digt. At radioudgaven af et digt kaldtes en space-ficering, peger på et væsentligt men ofte overset aspekt ved lydmediet: at radioen, ligesom al anden lyd, bidrager til erfaring af rum. I hverdagen bruger vi konstant lydindtryk til at bedømme størrelsen af rum, og til at danne os et indtryk af rummets flader. Radiolyden er dog i modsætning til mange af hverdagens lydindtryk karakteriseret af den såkaldt akusmatiske tilstand, hvori lyden optræder løsrevet fra de forhold, der frembringer den. Radioens rum er derfor i en vis forstand imaginære. Tesen, der skal forfølges i denne artikel, er, at radioudsendelsen netop på grund af mediets akusmatiske karakter kan aflyttes som en refleksion over væsentlige rum- og lytteformer i samtiden.