Internationale biennaler for samtidskunst vokser i betydning i globaliseringen og medfører profiliering af et 'hegemonisk arkiv for samtidskunst'. Her fokuseres på What, How and for Whom, det kroatiske kuratorkollektiv bag d. 11. Istanbul Biennale i 2009. Jeg analyserer deres udstillingskoncept og reaktualisering af Brechtske oplysningsstrategier for kunst og argumenterer for at 11B kan ses som et forsøg på at 'differencing canons' ved at indsætte en socialistisk mod-kanon og en udvidelse af demarkationslinjer i det hegemoniske arkiv for samtidskunst.