Sproglig betydningsdannelse i teori og praksis: En teoretisk og empirisk videreudvikling af det integrerede sprogsyn

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandlingForskning

Standard

Sproglig betydningsdannelse i teori og praksis : En teoretisk og empirisk videreudvikling af det integrerede sprogsyn. / Damm, Bjarke.

Københavns Universitet, Det Humanistiske Fakultet, 2016. 275 s.

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandlingForskning

Harvard

Damm, B 2016, Sproglig betydningsdannelse i teori og praksis: En teoretisk og empirisk videreudvikling af det integrerede sprogsyn. Københavns Universitet, Det Humanistiske Fakultet.

APA

Damm, B. (2016). Sproglig betydningsdannelse i teori og praksis: En teoretisk og empirisk videreudvikling af det integrerede sprogsyn. Københavns Universitet, Det Humanistiske Fakultet.

Vancouver

Damm B. Sproglig betydningsdannelse i teori og praksis: En teoretisk og empirisk videreudvikling af det integrerede sprogsyn. Københavns Universitet, Det Humanistiske Fakultet, 2016. 275 s.

Author

Damm, Bjarke. / Sproglig betydningsdannelse i teori og praksis : En teoretisk og empirisk videreudvikling af det integrerede sprogsyn. Københavns Universitet, Det Humanistiske Fakultet, 2016. 275 s.

Bibtex

@phdthesis{aadbd31ee6d6439788383e9a91e62f29,
title = "Sproglig betydningsdannelse i teori og praksis: En teoretisk og empirisk videreudvikling af det integrerede sprogsyn",
abstract = "Afhandlingen afklarer, hvordan det er muligt at unders{\o}ge sproglig betydningsdannelse p{\aa} et empirisk grundlag. En empirisk unders{\o}gelse af sproglig betydningsdannelse foruds{\ae}tter en dynamisk tegnforst{\aa}else, som den der tilbydes af det integrerede sprogsyn,fordi der er tale om et dynamisk f{\ae}nomen. Det integrerede sprogsyn involverer imidlertid alvorlige empiriske konsekvenser, som s{\ae}rligt knytter sig til dataproblemet, idet sproglige tegn inden for denne fagforst{\aa}else konceptualiseres som unikke og ul{\o}seligt forankret i den temporale dimension.Derudover forklarer grundl{\ae}ggeren af den integrerede sprogvidenskab Roy Harris ikke, hvordan sproglig betydningsdannelse konkret foreg{\aa}r. Der er med andre ord tale om b{\aa}de en metodologisk og teoretisk problemstilling,som jeg i begge tilf{\ae}lde afklarer med afs{\ae}t i materiale, som jeg har indsamlet i forbindelse med afhandlingens empiriske case. Materialet er indsamlet i fire forskellige grupper af m{\ae}nd, der har sex med m{\ae}nd, med henblik p{\aa} at unders{\o}ge, hvordan de p{\aa} forskellig vis skaber betydninger vedr{\o}rende ordet barebacking. I forbindelse med udviklingen af det metodologiske grundlag for unders{\o}gelsen argumenterer jeg for, at de empiriske konsekvenser ved det integrerede sprogsyn kan udbedres ved, at materialet retrokontekstualiseres, samtidig med at alle de fortolkningsm{\ae}ssige lag, som er en del af alle analytiske processer, blotl{\ae}gges. Dette er afg{\o}rende for unders{\o}gelsen videnskabelighed!Den teoretiske problemstilling afklarer jeg ved at udvikle og frems{\ae}tte en hypotese om, at sproglig betydningsdannelse grundl{\ae}ggende foreg{\aa}r p{\aa} et intuitivt og et refleksivt niveau, hvor det alene er det refleksive niveau, der kan unders{\o}ges p{\aa} et empirisk grundlag, da det er det eneste, som er eksplicit sprogligt. I de refleksive indholdskategorier sondrer jeg mellem prim{\ae}re og sekund{\ae}re integreringsstrategier. Afslutningsvis demonstrerer jeg, hvordan den empiriske case kan unders{\o}ges p{\aa} baggrund af det udviklede teoretiske og metodologiske grundlag, og denne analyse udg{\o}r s{\aa}ledes svaret p{\aa}, hvordan det er muligt at unders{\o}ge sproglig betydningsdannelse p{\aa} et empirisk grundlag.",
author = "Bjarke Damm",
year = "2016",
month = "12",
language = "Dansk",
publisher = "K{\o}benhavns Universitet, Det Humanistiske Fakultet",

}

RIS

TY - BOOK

T1 - Sproglig betydningsdannelse i teori og praksis

T2 - En teoretisk og empirisk videreudvikling af det integrerede sprogsyn

AU - Damm, Bjarke

PY - 2016/12

Y1 - 2016/12

N2 - Afhandlingen afklarer, hvordan det er muligt at undersøge sproglig betydningsdannelse på et empirisk grundlag. En empirisk undersøgelse af sproglig betydningsdannelse forudsætter en dynamisk tegnforståelse, som den der tilbydes af det integrerede sprogsyn,fordi der er tale om et dynamisk fænomen. Det integrerede sprogsyn involverer imidlertid alvorlige empiriske konsekvenser, som særligt knytter sig til dataproblemet, idet sproglige tegn inden for denne fagforståelse konceptualiseres som unikke og uløseligt forankret i den temporale dimension.Derudover forklarer grundlæggeren af den integrerede sprogvidenskab Roy Harris ikke, hvordan sproglig betydningsdannelse konkret foregår. Der er med andre ord tale om både en metodologisk og teoretisk problemstilling,som jeg i begge tilfælde afklarer med afsæt i materiale, som jeg har indsamlet i forbindelse med afhandlingens empiriske case. Materialet er indsamlet i fire forskellige grupper af mænd, der har sex med mænd, med henblik på at undersøge, hvordan de på forskellig vis skaber betydninger vedrørende ordet barebacking. I forbindelse med udviklingen af det metodologiske grundlag for undersøgelsen argumenterer jeg for, at de empiriske konsekvenser ved det integrerede sprogsyn kan udbedres ved, at materialet retrokontekstualiseres, samtidig med at alle de fortolkningsmæssige lag, som er en del af alle analytiske processer, blotlægges. Dette er afgørende for undersøgelsen videnskabelighed!Den teoretiske problemstilling afklarer jeg ved at udvikle og fremsætte en hypotese om, at sproglig betydningsdannelse grundlæggende foregår på et intuitivt og et refleksivt niveau, hvor det alene er det refleksive niveau, der kan undersøges på et empirisk grundlag, da det er det eneste, som er eksplicit sprogligt. I de refleksive indholdskategorier sondrer jeg mellem primære og sekundære integreringsstrategier. Afslutningsvis demonstrerer jeg, hvordan den empiriske case kan undersøges på baggrund af det udviklede teoretiske og metodologiske grundlag, og denne analyse udgør således svaret på, hvordan det er muligt at undersøge sproglig betydningsdannelse på et empirisk grundlag.

AB - Afhandlingen afklarer, hvordan det er muligt at undersøge sproglig betydningsdannelse på et empirisk grundlag. En empirisk undersøgelse af sproglig betydningsdannelse forudsætter en dynamisk tegnforståelse, som den der tilbydes af det integrerede sprogsyn,fordi der er tale om et dynamisk fænomen. Det integrerede sprogsyn involverer imidlertid alvorlige empiriske konsekvenser, som særligt knytter sig til dataproblemet, idet sproglige tegn inden for denne fagforståelse konceptualiseres som unikke og uløseligt forankret i den temporale dimension.Derudover forklarer grundlæggeren af den integrerede sprogvidenskab Roy Harris ikke, hvordan sproglig betydningsdannelse konkret foregår. Der er med andre ord tale om både en metodologisk og teoretisk problemstilling,som jeg i begge tilfælde afklarer med afsæt i materiale, som jeg har indsamlet i forbindelse med afhandlingens empiriske case. Materialet er indsamlet i fire forskellige grupper af mænd, der har sex med mænd, med henblik på at undersøge, hvordan de på forskellig vis skaber betydninger vedrørende ordet barebacking. I forbindelse med udviklingen af det metodologiske grundlag for undersøgelsen argumenterer jeg for, at de empiriske konsekvenser ved det integrerede sprogsyn kan udbedres ved, at materialet retrokontekstualiseres, samtidig med at alle de fortolkningsmæssige lag, som er en del af alle analytiske processer, blotlægges. Dette er afgørende for undersøgelsen videnskabelighed!Den teoretiske problemstilling afklarer jeg ved at udvikle og fremsætte en hypotese om, at sproglig betydningsdannelse grundlæggende foregår på et intuitivt og et refleksivt niveau, hvor det alene er det refleksive niveau, der kan undersøges på et empirisk grundlag, da det er det eneste, som er eksplicit sprogligt. I de refleksive indholdskategorier sondrer jeg mellem primære og sekundære integreringsstrategier. Afslutningsvis demonstrerer jeg, hvordan den empiriske case kan undersøges på baggrund af det udviklede teoretiske og metodologiske grundlag, og denne analyse udgør således svaret på, hvordan det er muligt at undersøge sproglig betydningsdannelse på et empirisk grundlag.

M3 - Ph.d.-afhandling

BT - Sproglig betydningsdannelse i teori og praksis

PB - Københavns Universitet, Det Humanistiske Fakultet

ER -

ID: 170161618