TY - BOOK

T1 - Sproglig betydningsdannelse i teori og praksis

T2 - En teoretisk og empirisk videreudvikling af det integrerede sprogsyn

AU - Damm, Bjarke

PY - 2016/12

Y1 - 2016/12

N2 - Afhandlingen afklarer, hvordan det er muligt at undersøge sproglig betydningsdannelse på et empirisk grundlag. En empirisk undersøgelse af sproglig betydningsdannelse forudsætter en dynamisk tegnforståelse, som den der tilbydes af det integrerede sprogsyn,fordi der er tale om et dynamisk fænomen. Det integrerede sprogsyn involverer imidlertid alvorlige empiriske konsekvenser, som særligt knytter sig til dataproblemet, idet sproglige tegn inden for denne fagforståelse konceptualiseres som unikke og uløseligt forankret i den temporale dimension.Derudover forklarer grundlæggeren af den integrerede sprogvidenskab Roy Harris ikke, hvordan sproglig betydningsdannelse konkret foregår. Der er med andre ord tale om både en metodologisk og teoretisk problemstilling,som jeg i begge tilfælde afklarer med afsæt i materiale, som jeg har indsamlet i forbindelse med afhandlingens empiriske case. Materialet er indsamlet i fire forskellige grupper af mænd, der har sex med mænd, med henblik på at undersøge, hvordan de på forskellig vis skaber betydninger vedrørende ordet barebacking. I forbindelse med udviklingen af det metodologiske grundlag for undersøgelsen argumenterer jeg for, at de empiriske konsekvenser ved det integrerede sprogsyn kan udbedres ved, at materialet retrokontekstualiseres, samtidig med at alle de fortolkningsmæssige lag, som er en del af alle analytiske processer, blotlægges. Dette er afgørende for undersøgelsen videnskabelighed!Den teoretiske problemstilling afklarer jeg ved at udvikle og fremsætte en hypotese om, at sproglig betydningsdannelse grundlæggende foregår på et intuitivt og et refleksivt niveau, hvor det alene er det refleksive niveau, der kan undersøges på et empirisk grundlag, da det er det eneste, som er eksplicit sprogligt. I de refleksive indholdskategorier sondrer jeg mellem primære og sekundære integreringsstrategier. Afslutningsvis demonstrerer jeg, hvordan den empiriske case kan undersøges på baggrund af det udviklede teoretiske og metodologiske grundlag, og denne analyse udgør således svaret på, hvordan det er muligt at undersøge sproglig betydningsdannelse på et empirisk grundlag.

AB - Afhandlingen afklarer, hvordan det er muligt at undersøge sproglig betydningsdannelse på et empirisk grundlag. En empirisk undersøgelse af sproglig betydningsdannelse forudsætter en dynamisk tegnforståelse, som den der tilbydes af det integrerede sprogsyn,fordi der er tale om et dynamisk fænomen. Det integrerede sprogsyn involverer imidlertid alvorlige empiriske konsekvenser, som særligt knytter sig til dataproblemet, idet sproglige tegn inden for denne fagforståelse konceptualiseres som unikke og uløseligt forankret i den temporale dimension.Derudover forklarer grundlæggeren af den integrerede sprogvidenskab Roy Harris ikke, hvordan sproglig betydningsdannelse konkret foregår. Der er med andre ord tale om både en metodologisk og teoretisk problemstilling,som jeg i begge tilfælde afklarer med afsæt i materiale, som jeg har indsamlet i forbindelse med afhandlingens empiriske case. Materialet er indsamlet i fire forskellige grupper af mænd, der har sex med mænd, med henblik på at undersøge, hvordan de på forskellig vis skaber betydninger vedrørende ordet barebacking. I forbindelse med udviklingen af det metodologiske grundlag for undersøgelsen argumenterer jeg for, at de empiriske konsekvenser ved det integrerede sprogsyn kan udbedres ved, at materialet retrokontekstualiseres, samtidig med at alle de fortolkningsmæssige lag, som er en del af alle analytiske processer, blotlægges. Dette er afgørende for undersøgelsen videnskabelighed!Den teoretiske problemstilling afklarer jeg ved at udvikle og fremsætte en hypotese om, at sproglig betydningsdannelse grundlæggende foregår på et intuitivt og et refleksivt niveau, hvor det alene er det refleksive niveau, der kan undersøges på et empirisk grundlag, da det er det eneste, som er eksplicit sprogligt. I de refleksive indholdskategorier sondrer jeg mellem primære og sekundære integreringsstrategier. Afslutningsvis demonstrerer jeg, hvordan den empiriske case kan undersøges på baggrund af det udviklede teoretiske og metodologiske grundlag, og denne analyse udgør således svaret på, hvordan det er muligt at undersøge sproglig betydningsdannelse på et empirisk grundlag.

M3 - Ph.d.-afhandling

BT - Sproglig betydningsdannelse i teori og praksis

PB - Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet

ER -