Transformative dialoger som resonansrelation - mod bæredygtighed i lederskab og organisationsudvikling
Research output: Chapter in Book/Report/Conference proceeding › Book chapter › Research › peer-review
Standard
Transformative dialoger som resonansrelation - mod bæredygtighed i lederskab og organisationsudvikling. / Stelter, Reinhard.
Ledelse i Sociale Processer: Relationer, Resonans og Responsivitet. ed. / Lone Hersted. København : Dansk Psykologisk Forlag, 2021. p. 209-235.Research output: Chapter in Book/Report/Conference proceeding › Book chapter › Research › peer-review
Harvard
APA
Vancouver
Author
Bibtex
}
RIS
TY - CHAP
T1 - Transformative dialoger som resonansrelation - mod bæredygtighed i lederskab og organisationsudvikling
AU - Stelter, Reinhard
N1 - CURIS 2021 NEXS 357
PY - 2021
Y1 - 2021
N2 - I stigende grad tales om ”coaching” som del af lederens handleberedskab. Men coaching og ledelse kan være en farlig cocktail. Coaching i traditionel forstand - også benævnt som førstegenerations coaching - er meget sjældent egnet som ledelsesinstrument, fordi førstegenerations coaching tager udgangspunkt i medarbejderens målsætninger eller problemløsningsfokus. I den forbindelse burde lederen som coach holde sig fra at have en målsætning på medarbejderens vegne, men dette er stort set umuligt i ledelseskonteksten, idet lederen som regel har klare ønsker om medarbejderens udvikling. Dette kapitel præsenterer et alternativ til den traditionelle coachingforståelse. I det følgende beskrives coaching som transformativ dialog, som resonansrelation, der bygger på øjeblikke af symmetri som til syvende og sidst giver mulighed for ny erkendelse for alle parter i samtalen, uanset om det er en samtale i dyaden leder-medarbejder eller i grupper/team. Transformative dialoger går i dybden, sætter fokus på mening, værdirefleksion og etisk forankring. Transformative dialoger påvirker i sidste ende begge/alle dialogparter i deres selvforståelse og i den måde, de ser bestemte begivenheder og udfordringer. En afgørende betingelse for denne type dialog er, at parterne er resonansbund for hinanden: Man reflekterer i højere grad abstrakt og almen menneskeligt over udfordringer, som organisationen og den enkelte konkret står over for. I kapitlet argumenteres for, at transformative samtaler kan være svaret på de accelerationsprocesser og den hyperkompleksitet, som den enkelte oplever og som ikke sjældent fører til manglende overblik og til sidst stress. Desuden kommer kapitlet med et bud på, hvordan transformative samtaler kan være et fundament for dialogisk og relationel ledelse og phronesis, beroende på sanselighed, dyder og praktisk forankret visdom i selve situationen, der viser sig gennem et dybt og etisk forankret handleberedskab. Transformative dialoger kan være fundament for emergente samtaler, som åbner op for en samskabende tilgang til organisationsudvikling og som er med til at udvikle lederens og medarbejdernes fokus på bæredygtighed, dvs. menneskets orientering ud i verden og dets empati, følelser, motiver og forståelse af sig selv og verden.
AB - I stigende grad tales om ”coaching” som del af lederens handleberedskab. Men coaching og ledelse kan være en farlig cocktail. Coaching i traditionel forstand - også benævnt som førstegenerations coaching - er meget sjældent egnet som ledelsesinstrument, fordi førstegenerations coaching tager udgangspunkt i medarbejderens målsætninger eller problemløsningsfokus. I den forbindelse burde lederen som coach holde sig fra at have en målsætning på medarbejderens vegne, men dette er stort set umuligt i ledelseskonteksten, idet lederen som regel har klare ønsker om medarbejderens udvikling. Dette kapitel præsenterer et alternativ til den traditionelle coachingforståelse. I det følgende beskrives coaching som transformativ dialog, som resonansrelation, der bygger på øjeblikke af symmetri som til syvende og sidst giver mulighed for ny erkendelse for alle parter i samtalen, uanset om det er en samtale i dyaden leder-medarbejder eller i grupper/team. Transformative dialoger går i dybden, sætter fokus på mening, værdirefleksion og etisk forankring. Transformative dialoger påvirker i sidste ende begge/alle dialogparter i deres selvforståelse og i den måde, de ser bestemte begivenheder og udfordringer. En afgørende betingelse for denne type dialog er, at parterne er resonansbund for hinanden: Man reflekterer i højere grad abstrakt og almen menneskeligt over udfordringer, som organisationen og den enkelte konkret står over for. I kapitlet argumenteres for, at transformative samtaler kan være svaret på de accelerationsprocesser og den hyperkompleksitet, som den enkelte oplever og som ikke sjældent fører til manglende overblik og til sidst stress. Desuden kommer kapitlet med et bud på, hvordan transformative samtaler kan være et fundament for dialogisk og relationel ledelse og phronesis, beroende på sanselighed, dyder og praktisk forankret visdom i selve situationen, der viser sig gennem et dybt og etisk forankret handleberedskab. Transformative dialoger kan være fundament for emergente samtaler, som åbner op for en samskabende tilgang til organisationsudvikling og som er med til at udvikle lederens og medarbejdernes fokus på bæredygtighed, dvs. menneskets orientering ud i verden og dets empati, følelser, motiver og forståelse af sig selv og verden.
KW - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
KW - Coaching
KW - Transformativ dialog
KW - Resonansrelation
KW - Bæredygtighed
KW - Ledelse
KW - Organisationsudvikling
M3 - Bidrag til bog/antologi
SN - 9788771588521
SP - 209
EP - 235
BT - Ledelse i Sociale Processer
A2 - Hersted, Lone
PB - Dansk Psykologisk Forlag
CY - København
ER -
ID: 269729386