I danske ordbøger præsenteres altså som ét leksem med et særdeles bredt betydningsspænd. Altså’s polysemi spænder fra adverbiel til in-terjektionel brug, hver især med flere underbetydninger. Derudover kan man i talesprogskorpusset DanPASS observere, at dets udtale varierer fra meget distinkt [ˈalˀsʌ] til stærkt reduceret [a]. I denne artikel definerer vi et mål for fonetisk reduktion for altså, et ’ekspan-sionshierarki’, og vi undersøger om dette altså’s varierende udtaler korrelerer med dets funktion i ytringen. Resultaterne indikerer, at udtalen af altså korrelerer systematisk med dets funktion i ytrin-gen på en sådan måde, at man kan opstille to overordnede klynger for brugen af altså: en sætningsekstern og en sætningsintern. Først-nævnte består af interjektionaler, der udtales komprimeret, dvs. med færre fonetiske segmenter. Sidstnævnte består af sætningsadverbier og dialogiske partikler, der udtales ekspanderet, dvs. med flere fone-tiske segmenter. Med sammenkædningen af grammatik, pragmatisk funktion og fonetik argumenterer artiklen således for, at dansk har to altså’er.