Forskere skal undersøge, hvordan AIDS-epidemien ramte Danmark

"Bøsser ramt af sjælden kræft." Sådan lød overskriften på forsiden af dagbladet Politiken i december 1981. Det var første gang, danskerne hørte om den nye sygdom, som især ramte homoseksuelle mænd, prostituerede og stofmisbrugere, og som senere fik navnet AIDS. Sygdommen fik som bekendt tragiske konsekvenser for de mennesker, der blev syge af den eller havde den tæt inde på livet, og ligesom den aktuelle coronakrise kom den også til grundlæggende at forandre sociale omgangsformer og normer i samfundet.

Nu skal forskere fra Københavns Universitets Center for køn, seksualitet og forskellighed som de første samle og analysere den unikke historie om, hvordan AIDS ramte Danmark, og hvilken betydning epidemien fik i eftertiden. Det sker med forskningsprojektet ’AIDS-krisens Danske Kulturhistorie’ (CHAD), som støttes med en bevilling på 6,2 millioner kroner af Danmarks Frie Forskningsfond.

- Med bevillingen får vi nu mulighed for at lave et stykke grundforskning, som mangler i dansk samtidshistorie – historien om den danske AIDS-krises kulturelle betydning. De første par år af projektets løbetid skal vi bruge på at indsamle et omfattende arkiv over den danske AIDS-krise. Det skal indeholde mediernes nyhedshistorier om AIDS, de kulturprodukter, der tematiserede og fortolkede AIDS, de offentlige kampagner, folketingdiskussionerne og lovgivningen samt materialer fra aktivister og organisationer, fortæller lektor og forskningsleder Michael Nebeling Petersen og tilføjer:

- Og så skal vi ikke mindst interviewe de overlevende fra stofbruger- og LGBT-miljøerne, der kan fortælle de levede erfaringer og historier, som ikke er skrevet ned. Det er 40 år siden nu, og mange af dem er ved at være oppe i alderen, så det skal være nu, hvis de historier ikke skal gå i glemmebogen. Samtidig bliver det utrolig interessant at sammenligne deres historier med de materialer, vi samler i arkivet.

Sammen med de tre postdocer, som bliver ansat i projektet, og seniorforsker Mons Bissenbakker skal Michael Nebeling Petersen indsamle og digitalisere det danske arkiv, så det kan indgå i European HIV/AIDS Archive på Humboldt Universitet og dermed blive tilgængeligt for et større publikum.

Den danske AIDS-strategi var unik

Ifølge Michael Nebeling Petersen var den danske stats respons på AIDS-krisen unik i en international sammenhæng, fordi staten aktivt støttede kampen mod smitten ved at oplyse om smitte i de miljøer, der blev ramt af AIDS, og ikke reagerede med forbud.

- En af de hypoteser, jeg gerne vil efterprøve med projektet er, hvorvidt den særlige danske håndtering af krisen, hvor staten samarbejdede med bøssernes egne organisationer og rådgav om, hvordan de kunne dyrke sikker sex, har haft betydning for den senere accept af LGBT-miljøer og helt konkret loven om registreret partnerskab i 1989, siger Michael Nebeling Petersen og slutter:

- Ligesom den nuværende coronakrise kommer til at ændre på vores opfattelse af begreber som fx sygdom, fællesskab og smitte vil jeg også gerne undersøge, hvordan AIDS-krisen forandrede og omformulerede vores forståelse af seksualitet, identitet og (u)skyld.

’AIDS-krisens Danske Kulturhistorie’ (CHAD) løber 3,5 år og er forankret på Center for køn, seksualitet og forskellighed.