To disputatser forsvaret på to af instituttets kernefag
To af instituttets store forskningsområder – litteraturen og sprogvidenskaben (nærmere bestemt den indoeuropæiske) – var genstand for doktorafhandlinger i efteråret:
9/10 forsvarede lektor Thomas Olander afhandlingen ”Proto-Slavic Inflectional Morphology”.
11/12 forsvarede lektor Marianne Stidsen afhandlingen ”Den ny mimesis – Virkelighedstolkningen i dansk og nordisk litteratur efter Anden Verdenskrig”
Proto-Slavic Inflectional Morphology
De slaviske sprog – bulgarsk, russisk, tjekkisk osv. – nedstammer fra et fælles grundsprog, urslavisk. Urslavisk er ikke dokumenteret skriftligt, men kan i et vist omfang rekonstrueres gennem en systematisk sammenligning af de tidligst overleverede stadier af de slaviske sprog, fx oldkirkeslavisk, oldrussisk og oldtjekkisk.
I disputatsen Proto-Slavic inflectional morphology rekonstruerer Thomas Olander det urslaviske bøjningssystem – de forskellige endelser i substantiver, adjektiver, pronomener og verber – og sammenligner det med bøjningssystemerne i de nært beslægtede baltiske sprog og de øvrige indoeuropæiske sprog. Disputatsens indledende kapitel indeholder en diskussion af de mere teoretiske og metodologiske aspekter ved projektet, fx hvad der egentlig menes med et grundsprog. Et vigtigt bidrag i disputatsen er at sproget i birkebarksindskrifterne fra Novgo-rod-området i det nordvestlige Rusland inddrages løbende. Dette sprog har ført en lidt marginaliseret tilværelse i faglitteraturen – til dels fordi de første indskrifter først blev fundet i 1950’erne – men vises i disputatsen at spille en væsentlig rolle i rekonstruktionen af det urslaviske lyd- og bøjningssystem.
Under forsvaret tog førsteopponenten, Henning Andersen (UCLA), bl.a. fat i netop spørgsmålet om grundsprog, mens andenopponenten, Birgit Anette Olsen (Rasmussen) (KU), diskuterede bogens opbygning. Begge de officielle opponenter og Martin Kümmel (Jena), der opponerede ex auditorio, interesserede sig også for behandlingen af en del konkrete bøjningsendelser i slavisk, baltisk og andre indoeuropæiske sprog.
En lettere omarbejdet version af disputatsen er udgivet som bog: Proto-Slavic inflectional morphology: A comparative handbook (Brill’s Studies in Indo-European Languages and Linguistics 14). Leiden & Boston: Brill, 2015.
Du kan læse mere om forsvaret på sproghistorie.dk. Livestream af forsvaret kan også ses.
Den ny mimesis – Virkelighedstolkningen i dansk og nordisk litteratur efter Anden Verdenskrig
Den litteraturhistoriske afhandling skitserer med grundige analytiske nedslag udviklingen af det identitetsspørgsmål, som ifølge Stidsen er et centralt tema for litteraturen i efterkrigstiden. Afhandlingen foreslår en ny læsning af den danske og nordiske litteratur, som lægger vægt på identitetsspørgsmål, det almenmenneskelige frem for på særaspekter eller grupperinger som køn, klasse og magtforhold. Analyserne viser, hvordan nye erfaringer i efterkrigstiden sanses subjektivt og tolkes æstetisk i litteraturen. Afhandlingen bliver derved en beskrivelse af, hvordan menneskets virkelighedstolkning har ændret sig fra 1945 til i dag:
Efterkrigstiden viser et skift fra det moderne gennembruds litterære kredsen om frisættelse til et nyt fokus. Efter 1945 er litteraturen derimod præget af behovet for at skabe forankring, indhold og et sammenhængende selv efter krigens opløsning af overleverede fortællinger og mening. Hos 1960’ernes forfattere påviser Stidsen en revurdering af identitetstabet, som nu ses som anledning til en ny grænseløs bevægelighed, en frihed fra en fast personlighed, jeg’et bliver multiplicérbart, relativistisk, omstillingsparat, fleksibelt. Henimod det sene 20. årh. er der dog i litteraturen igen en smerte at spore over ”de iturevne rødder” og litteraturen imødegår ”fremtidsfanatiske paroler” og italesætter ”identitetsamputationen” der følger med det senmoderne samfund, som Stidsen formulerede det ved forsvaret. Litteraturen er dog ikke ”nostalgisk tilbageskuende eller sort reaktionær” men insisterer i stedet på behovet for ”både at have rødder og bevægelighed”.
Stidsen afsluttede forsvaret med at pege på et dannelsespotentiale i litteraturen: litteraturen som sted for en fællesmenneskelig samtale. Stidsen mener at litteraturen tilbyder et alternativ til ideologi og religion i fundamentalistisk / totalitær udgave, til konkurrencestatens neoliberalisme og magtkampe. Når litteraturen gennem forskelligartede identitetsbilleder beskriver menneskelig forskellighed, kan en mellemmenneskelig forståelse fremhjælpes og inspirere til identiteter, der er både beslutsomme, omverdenstolerante, nysgerrige, fastforankrede og fleksible.
De officielle opponenterne var professor Per Thomas Andersen (Universitetet i Oslo) og professor dr. phil. Henk van der Liet (Amsterdams Universitet). Som opponenter ex auditorio meldte følgende sig: professor lic.phil. Anne-Marie Mai (Syddansk Universitet), professor emeritus dr.phil. Thomas Bredsdorff (INSS, KU), lektor Tue Andersen Nexø (IKK, KU) og Lars Bukdahl.
Disputatsen er udgivet som bog på forlaget Upress. Læs anmeldelser i Kristeligt Dagblad 11/12, Liv og sjæl, s. 5, Politiken 20/12, Bøger, s. 4, Universitetsavisen 11/2.
Læs mere på arrangementet (1. december 2015) og arrangementet (13 november 2015). Livestream af forsvaret kan også ses.