Tale- og sprogvanskeligheder hos børn med læbe-gane-spalte. Overblik over et logopædisk forskningsfelt

Elisabeth Willadsen er tiltrådt som professor MSO og holdt tiltrædelsesforelæsning den
10. juni 2016 på INSS.

Institutleder John E. Andersen bød velkommen til forelæsningen ved at sætte fokus på overensstemmelsen mellem Willadsens forskning og Det Humanistiske Fakultets målsætninger om samfundsmæssig impact og internationalt og tværfakultært forskningssamarbejde. Når det kommer til fakultetets bevågenhed om Big Data, skiller Willadsens forskning sig dog ud i kraft af det lille data materiale, som det er muligt at indsamle om den sjældne lidelse, læbe-gane-spalte, som forskningen omhandler. Netop dette forhold har bestyrket Willadsens internationale samarbejde: for at opnå valide resultater, har Willadsen søgt internationale kolleger, som har samlet sig i Scandcleft Speech gruppen der sammen indhenter et internationalt datasæt, som er tilstrækkeligt stort til at materialet kan undersøges videnskabeligt.

Efter et historisk overblik over logopædisk forskning i Danmark, præsenterede Willadsen læbe-gane-spalte-forskningens særstatus blandt logopædiens øvrige kommunikationsvanskeligheder: indberetningspligt og tilbud om tværfaglig behandling gør det muligt systematisk at undersøge lidelsens udbredelse og forløb samt sammenhængen mellem behandlingsform og taleudvikling. Forskningslitteraturen på læbe-gane-spalte-området har dog hidtil haft metodiske mangler, idet fx det kirurgiske indgrebs indvirkning på barnets taleudvikling ikke isoleres fra barnets aldersmæssige udvikling, ej heller skelnes der mellem de forskellige spaltetyper.

Disse forhold søgte man at råde bod på i Scandcleft-undersøgelsen, påbegyndt i 1997 med deltagelse fra otte skandinaviske centre og to i Storbritannien. Undersøgelsen er en randomiseret længdeundersøgelse og inkluderer 450 børn med læbe-ganespalte, heraf 126 børn fra Danmark. Formålet er at undersøge, indflydelsen af forskellige kirurgiske metoder til lukning af ganespalten på barnets tale- og sprogudvikling Undersøgelsens danske del sammenligner taleresultater (bl.a. udtalekorrekthed og hypernasalitet) som følge af to forskellige tidspunkter for lukning af ganespalten (lukning ved 1 år eller 3 år). Undersøgelsen vier opmærksomhed til:

• kirurgernes indlæringskurve i tilfælde af brug af en ny metode
• reliabilitet i bedømmelse af taleresultater
• behandlingsbyrden for det enkelte barn ved at sammenligne antallet af nødvendige behandlinger (antal gennemgåede kirurgiske behandlinger, antal taleforbedrende operationer og omfang af logopædisk behandling) for børn, som er opereret ved de sammenlignede metoder
• den longitudinelle udvikling af tale, for at forstå hvorfor nogle femårige udvikler sig bedre end andre.

Man har fundet, at risikofaktorer for fortsatte udtalevanskeligheder ved 5 år, er til stede hvis barnet ved treårsalderen ikke benytter sig af betydningsadskillende træk i sproglyde (fx forskellen mellem ’b’ og ’p’), eller hvis barnets produktion af sproglyde er meget inkonsekvent, sådan at fx ’p’ udtales på forskellig måde i forskellige ord. Denne risiko øges yderligere, hvis barnet har åbent snøvl.

Undersøgelsen er enestående på sit felt pga. metoden, varigheden og datasættets størrelse. Dette anerkendte også det amerikanske National Institute og Health (NIH) i 2010, hvor NIH på baggrund heraf bevilgede midler til en ny stor international undersøgelse af 558 børn født med isoleret ganespalte fra 5 forskellige lande. Bevillingen blev givet, til trods for at den nye undersøgelse ikke omfatter amerikanske data eller forskere.