Ønsket om at gengive et fraseologisk stof der er så autentisk som muligt, er helt centralt for en videnskabelig dokumentationsordbog over talesprog som Ømålsordbogen. Derfor skelnes der i ordbogen mellem autentiske og ikke-autentiske citater. Citatmaterialet kan imidlertid give anledning til problemer for både ordbogsbruger og redaktør, især med hensyn til vurderingen af materialets autenticitet. I artiklen påvises det hvordan materialets karakter og de fortolkningsmæssige problemer der er forbundet hermed, må ses i sammenhæng med de materielle betingelser for indsamlingsarbejdet og de strømninger der har præget dansk leksikografi og dialektologi. Der argumen­teres også for at en vurdering af Ømålsordbogens citatpraksis må tage udgangspunkt i en præcis definition af hvad man overhovedet forstår ved autenticitet.